Spain is More har fået hjælp af folk, som kender bjergkæden som sin egen bukselomme, for at kunne tilbyde denne ganske unikke vandretur gennem den nordspanske bjergkæde Picos de Europa. Deres anbefalinger, advarsler og erfaringer er alle sammenfattet i den medfølgende guidebog, som sikrer dig en helt særlig oplevelse.
At prøve kræfter med de mest øde egne af Picos de Europa-bjergene er ingen spøg og i løbet af de 3 dages vandring, krydses bjergkæden ikke mindre end to gange. Der overnattes på 3 fantastiske bjerghoteller og der vandres hver dag i 3 dage, med rygsækken over skulderen, 4 til 8 timer. Turen kræver derfor at formen er i orden og at du er vant til at vandre, da terrænet selvsagt er bjergfyldt og flere bjergpas passeres.
Når det er sagt, er turen en uforglemmelig oplevelse gennem nogle af bjergkædens smukkeste egne.
(OBS! vandreruten kan tilpasses sværhedsgrad, da du kan vælge at følge både en svær/hård samt en medium rute forbi de vanskeligste passager).
Din ferie kombineres med både en dag i Bilbao, hvor du blandt andet kan opleve det imponerende Guggenheim museeum, og tre overnatninger ved den herlige grønne nordspanske kyst.
Bjergkæden Picos de Europa, Europas tinder. Området er en velbevaret hemmelighed som spanierne nænsomt våger over, for at bevare dets autentiske charme og kvalitet. Det er da ikke noget at sige til, for områdets enorme skønhed er ikke bare ideel til en aktiv ferie, men er også et gastronomisk skatkammer, hvor de lækre lokale retter gør det nødvendigt med aktiviteter mellem måltiderne. På denne tur med Spain is More, overnatter du på et af områdets bedste hoteller hvad angår autentisk charme, lokalt køkken og sublim service.
Du kommer dybt ind i bjergkæden og oplever områdets smukkeste og mest uberørte egne. Det er også en tur, hvor man skal have respekt for naturens kræfter og ikke begive sig af sted uden at være velforberedt. Spain is More sørger for at du vil være velforberedt og beredt på de overraskelser som kan opstå.
Du vil opleve dale, bjerge og dejlige bjerglandsbyer og du vil krydse bjergkæden ikke mindre end to gange samt følge en af områdets mest berømte og smukkeste officielle vandreruter, Ruta del Cares. De tre vandredage foregår med rygsæk, hvor du skal nå et nyt mål hver dag . Resten af din bagage kan du stille på det dejlige bjerghotel, hvor du overnatter før og efter de 3 dages vandring.
Spain is More sørger for kortmateriale, hotelbookinger og andre praktiske detaljer, således du kan koncentrere dig om at nyde naturen.
Turen kombineres med 3 overnatninger ved den smukke og frodige nordkyst, hvor du blandt andet finder nogle af Spaniens lækreste strande, samt en lang række af spændende oplevelser for alle. Madmæssigt er kysten specialiseret i fisk og skaldyr i modsætningen til bjergene hvor oste, kød og bønner udgør måltidet.
En fantastisk tur hvor billeder siger mere end ord….(se billeder i link herunder).
Afhentning af bil. Overnatning i Bilbao. I løbet af eftermiddagen eller næste formiddag (afhængig af ankomsttid) besøges Guggenheimmuseet (entré inklusiv i prisen) samt på at opleve Bilbaos gamle kvarter fyldt med pinxcos-barer.
På køreturen til bjergene, findes en række meget spændende stop som gamle, smukke landsbyer, fantastiske strande og idylliske kirker og klostre. Alt sammen spændende oplevelser som du kan læse mere om i Spain is More’s medfølgende guidebog.
I Picos de Europa findes masser af bjerghygge og inden morgendagens strabadser, er der måske tid til at nyde poolen, den gode mad, samt til at proviantere til de næste 3 dages vandring. I løbet af de første to dage findes der ikke supermarkeder, men du overnatter på hyggelige små bjerghoteller hvor ”mor” står i køkkenet, så du kommer ikke til at gå sulten i seng.
En kabelbane vil bringe jer op i 1.800 meters højde hvorfra vandreturen begynder. Dagens vandretur går forbi et af de smukkeste og mest kendte bjergmassiver i Picos de Europa, gennem dale, plateauer og via høje bjergpas. Det er vigtigt at have fodtøj og fysik i orden, da det ikke er let at vandre på små stier i 1.800 til 2.200 meters højde. Dog kan en lettere og alternativ rute vælges.
Du overnatter i en lille bjergby som er afsondret fra omverden i den forstand, at det ikke kan lade sig gøre at komme hertil i bil. Her kan man ikke andet end at nyde det lokale landkøkken samt de enorme bjergmassiver som omslutter landsbyen og skaber en idyl som kun få steder findes tilsvarende.
Denne dag vandres en af Spaniens mest kendte og smukkeste vandreruter, Ruta del Cares. Ruten går gennem en dyb kløft, hvor bjergmassiverne rejser sig tårnhøjt på begge sider af stien. Her føler man sig virkelig lille sammenlignet med de store dimensioner man er omgivet af.
Der overnattes i en lille bjerglandsby på et dejligt hotel hvor udsigten, naturen og den velfortjente middag blot skal nydes.
Picos de Europa krydses igen tilbage mod udgangspunktet via den absolut stejleste stigning på ruten til turens højeste punkt. Fra toppen er udsigten fænomenal (hvis vejret altså er godt) og efter den velfortjente bestigning bør den medbragte madpakke nyden i ro og mag inden turen går tilbage mod dalen, som var udgangspunktet.
Denne nat overnattes på samme hotel som den første overnatning i bjergene.
Du kan enten vælge en ekstra overnatning i bjergene eller tage alle tre overnatninger i dejlige omgivelser ved kysten. Den spanske nordkyst har en lang række spændende seværdigheder. De smukke kystbyer, dejlige restauranter, fantastiske strande og en i øvrigt smuk natur giver uudtømmelige muligheder for spændende oplevelser. Alt afhængig af årstid overnatter du enten tæt på stranden eller i en større by. I begge tilfælde på dejlige hoteller, hvor du kan hvile ud og bearbejde dine indtryk fra vandreturen.
rejser Asturien, Asturien rejser, rejser Asturien, ferie Asturien
Varighed: 9 dage / 8 overnatninger
Pris fra: 7.995 DKK/pers. (ved to personer i dobbeltværelse)
Inkluderer:
« Se flere rejser i Cantabrien
« Se flere rejser i Baskerlandet