Virginia

Virginia

Medejer og medstifter
Spansk, engelsk, dansk.

Jeg hedder Virginia Fernandez de Vega og jeg er grundlægger og medejer af 'Spain is More'. Jeg er født og opvokset i León i Nordspanien og jeg kender derfor alt til Nordspanien. Vores kontor ligger i León’s gamle bydel.
Jeg har boet og arbejdet i Danmark i 6 år, taler flydende dansk og kender alt til danskernes høje kvalitetskrav. Jeg har arrangeret mange rejser til Nordspanien for folk, som har ønsket at besøge min hjemegn. Alle med et fantastisk resultat og med masser af glade hjemvendte gæster.
Denne, for udenlandske turister, ukendte del af Spanien, har en masse at byde på, og 'Spain is More' er til for at hjælpe folk, til at opleve dette fantastiske hjørne af Spanien.
Vi har et tæt samarbejde med de lokale turistorganisationer og andre involverede i den nordspanske turistbranche og vi har alle det samme mål, at give vores gæster en fantastisk oplevelse i Nordspanien.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i dette ukendte paradis.

 

Rasmus

Rasmus

Medejer og medstifter
Dansk, engelsk, spansk.

Jeg har gennem de sidste 12 år besøgt Nordspanien utallige gange. Siden 2009 endda med bopæl i León, midt i det herlige Nordspanien. Jeg ynder at benytte enhver lejlighed til at besøge nye egne af området eller opnå større kendskab til allerede velkendte destinationer. På den måde kan vi til stadighed udbygge og specificere den efterhånden omfattende guidebog, som vores gæster modtager før deres ferie.

Nordspanien vil kunne tilfredsstille selv den mest krævende gæst da området er utroligt varieret. Netop det faktum gør også hverdagen sjovt, da søgning efter nye rejsemål omfatter alt fra besøg på lækre strande, høje bjerge, smukke slotte og historiske byer.

Variationen i de ferier vi tilbyder vokser år for år og det er altid interessant at opsøge og undersøge de bedste feriemuligheder for vores gæster uanset alder, antal, fysik og ønsker.

Jeg glæder mig til at høre fra dig således jeg kan sende dig et forslag til en helt særlig ferie i Nordspanien.

 

Sofia Pardo de la Torre

Sofia

Vi kan slet ikke undvære Sofia på kontoret, og det kan vores gæster heller ikke. Det er hende som sørger for, at alt fungerer perfekt på din ferie. Hos Spain is More laver vi mange tusinde booking om året, og Sofia er den med det store overblik og med sans for detaljen. Sofia er født og opvokset i León, hvor hun også har læst på universitetet. I løbet af hendes uddannelse har hun boet og arbejdet i både Ungern og England. Hun taler engelsk og selvfølgelig spansk.

 

Laila Ras

Laila

Laila er fra Holland og har til vores store glæde valgt at flytte til León for at blive en del af Spain is More. Laila varetager primært vores hollandske gæster som hun kyndigt og sikkert guider til fantastiske oplevelser langs Caminoen og i Nordspanien. Udover engelsk og hollandsk taler Laila flydende spansk og kender området særdeles godt, blandt andet efter et semester på universitet i Salamanca.

 

Vores kontor

oficina

Vores kontor ligger i hjertet af det nordvestlige Spanien, mere specifikt i León ca. 300 km nord for Madrid og er et perfekt udgangspunkt for rejser til hele regionen.
Kontoret ligger på byens hovedstrøg i den fantastiske gamle bydel. Den geografiske placering er perfekt, da vi dels sikrer os nærhed til gæsterne under ferieopholdet, og dels at vi ikke er langt fra vores samarbejdspartnere. Dermed har vi altid føling med, hvad der rører sig i området således vi altid kan give vore gæster de bedste tilbud og de bedste oplevelser.

Selvom vi befinder os i Spanien, sikrer den moderne teknologi, at vi er let tilgængelige. Og selvom I fysisk ringer fra Danmark til Spanien, betales kun dansk fastnet telefontakst. Vi kan træffes via telefon og selvfølgelig altid fanges via e-mail.

Filosofi

Velkommen til Spain is More! Vejen til din ferie i Nordspanien.

Vi tilstræber altid, at din ferie i Nordspanien bliver noget ganske særligt og vores dybe kendskab til området gør, at vi kender såvel de gemte, de hemmelige og de mest seværdige steder, som 'almindelige' turister ikke nødvendigvis finder.
Vi lægger vægt på, at oplevelsen bliver autentisk, og at vores gæster oplever spaniernes helt eget Spanien, hvad enten du rejser med os på vores grupperejser eller på egen hånd i bil eller tog.

Vores grupperejser følges enten dansktalende rejseledere eller lokale flersprogede guider. På vores kør-selv rejser er du altid godt hjulpet med vores personligt tilpassede rejseguide på dansk, som udførligt beskriver og foreslår de bedste restauranter, strande, seværdigheder og udflugter samt kørselsvejledninger til de forudreserverede hoteller, aktiviteter mv.

Går turen til Nordspanien er alt muligt uanset alder. Fortæl os om dine behøv og ønsker, så designer vi din drømmeferie i Nordspanien. 

Rundrejser - Kør-selv - Golfrejser - Aktivferie - Wellnessophold - Togrejser - Sommerboliger – Grupperejser – Firmarejser

Mere information:

Medlemmer af rejsegarantiordningen

(+34) 518 888 465

ES (+34) 518 888 465

UK (+44) 020 81 44 37 11
USA (+001) 347 480 1050
IRELAND (+353) 766 805 902

DA (+45) 36 98 08 63

NL (+31) 858 883 565
NORGE (+47) 239 607 02

Rejseerfaringer fra vores gæster

Rejsedestinationer i Nordspanien

Nordspanien byder på natur, kultur, gastronomi og traditioner i verdensklasse, men er til trods herfor ganske ukendt uden for Spanien.

Derfor Nordspanien!

Nordspanien gemmer på utallige hemmeligheder, som blot venter på at blive opdaget, smagt, set og prøvet.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Lav din egen Camino de Santiago
Top