Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

10 rejsemål i Nordspanien du ikke må gå glip af

I det nordlige Spanien er der uendelige mmuligheder for interessante oplevelser. Nedenfor anbefaler vi 10 af vores personlige favoritter, som man bør opleve i Nordspanien.

2023-05-11

De 10 bedste rejsemål i Nordspanien

 

1) San Sebastián, Baskerlandet

San Sebastián har en privilegeret beliggenhed i en turkisblå muslingeformet bugt, omgivet af strande og beskyttede bjerge. Et gastronomisk 'mekka' mellem havet og bjergene. Michelin restauranter, pintxos barer, lokal kultur samt de mange seværdigheder og traditioner, har gjort byen til en af Europas 'hotteste' destinationer.

2) San Juan de Gaztelugatxe, Baskerlandet

San Sebastian Kør selv

Lidt over 2 timer i bil fra San Sebastián, uden for landsbyen Bermeo ligger  den spektakulære Gaztelugatxe-halvø. Stedet blev internationalt kendt som  optagelsesstedet for Daenerys Targarys Dragonstone i den 7. sæson af Game of Thrones. Billedet taler nærmest for sig selv, om stedet er et af de mest fortryllende i Nordspanien. Det er ikke altid ligetil, at besøge kirken. Spain is More guider dig gerne til den bedste måde, at opleve såvel kirken som det smukke område omkring.

3) Cíes-øerne, Galicien

Galciien Kør selv

Islas Cíes er en atlanterhavs øgruppe, der beskytter mundingen af Vigo's fjord. Øerne er et paradis af strande, storslåede omgivelser med rigt dyreliv og flere vandrestier. Øens berømte Rodas-strand er ved flere lejligheder kaldt 'verdens smukkeste strand'. For at sikre bæredygtig turisme, er besøgttallet begrænset. Det kræver derfor lidt snilde at komme dertil, og øerne byder på nogle særligt anbefalelsværdige vandreruter. Spain is More tilrettelægger gerne din kør-selv tur, således du har mulighed for at besøge denne unikke distination, og opleve den på bedste vis. 

4) Santiago de Compostela, Galicien

Besøg Santiago de Compostela Kør selv

Det gamle centrum af Santiago de Compostela er gjort til verdenskulturarv af UNESCO. Den historiske by og dets seværdigheder tiltrækker folk fra alle verdenshjørner. Lad dig fare vild i den i den gamle bydels hyggelige og smalle gader, hvor man kan nyde byens skønhed og pilgrimsatmosfære. Bare at stå foran og beskue den mægtige katedral er en oplevelse i sig selv. Spain is More har hvert år hundrevis af overnatninger i byen, særligt på grund af byen status som endestation for pilgrimsruten, Camino de Santiago. Derfor har vi et indgående kendskab til gode restauranter og særlige oplevelser i byen.

5) Comillas, Cantabrien

Comillas Kør selv

Comillas er en skjult lille perle uden for Santander, Cantabria. Kronjuvelen er Gaudís 'blomsterhus' El Capricho. Et af kun tre værker, som den berømte arkitekt har opført uden for Catalonien (de andre findes i Astorga og León). Ikke langt derfra ligger Oyambre Naturreservatet med det smukke hav og sandstrande. Området er et sandt overflødighedshorn at oplevelser for alle, med lækre strande, masser af aktiviteter og lokal gastronomi.

6) Los Lagos de Covadonga, Asturien

Asturias Covadonga Kør selv

Bjergkæden Picos de Europa er Spaniens ældste nationalpark. Parken byder på massevis at vandreruter, på alle niveauer - og alle tænkelige bjergaktiviteter. Smukke bjergsøer, imponerende bjergformationer og fantastisk gastronomi krydret med autenticitet og landsbyidyl, gør bjergkæden til et yndet feriemål for mange. 

En af Spain is More's mest populære rejser er netop i Picos de Europa, hvor man opleve områdets smukkeste egne, og overnatter på hyggelige bjerghoteller undervejs. Området er et mekka for aktiv turisme, hvoraf flere nøje udvalgte aktiviteter og guider, hjælper til en personlig og mindeværdig tur på netop det niveau der passer jer.

7) Playa de las Catedrales, Galicien

Galicien Kør selv

'Katedralstranden' er Rias Altas kystens (Galiciens nordkyst) helt store seværdighed. De imponerende klippeformationer, ses kun få steder i verden, og ved lavvande kan man vandre på den smukke strand. Klippeformationerne leder med naturlige buer og højder tankerne hen på en katedral, hvoraf navnet. I højsæsonen kræver det reservation for at komme ned på stranden, for at begrænse antallet af turister.  Stranden er for farlig som badestrand - til det formål, finder der langt bedste strande i nærområdet - men som naturoplevelse, bliver det ikke smukkere.

8) León, Castilien og León

Leon kør selv

León blev grundlagt af romerne for over 2000 år siden, og bevarede gennem århundrede sin store betydning, for dannelsen af det vi i dag kender som Spain. Byen har et stort antal imponerende seværdigheder i international topklasse, i forhold til byens størrelse (ca. 200.000 indb.). Den gamle bydel, Barrio Húmedo, og er fyldt med tapasbarer, og området det sted i Spanien med flest barer pr. indbygger. Folk valfarter hertil ('hertil', for jeg i skrivende stund sidder på Spain is More's kontor i León), for dels opleve byens seværdigheder, men i lige så høj grad for stemningen, tapas og gastronomien i denne fantastiske by. Gå ikke glip af den gotiske katedral, Gaudís Casa Botines, det gamle pilgrimsrejsesygehus San Marcos, Basilica of San Isidoro mv. 

9) Cudillero, Asturien

Asturien Kør selv

Et af de mest maleriske fiskerbyer langs den spanske nordkyst. Cudillero klamrer sig til en klippe og er delvist skjult i den lodrette bjergvæg. Det er lige så smukt som du kan forestille dig en typisk spansk fiskerby. Overalt er der farverige huse, smalle gyder med brostensbelagte gader, små pladser og fiskenet, der hænger på tørken. Der er en magisk atmosfære, og på fiskestauranterne spiser du fremragende - ofte er den bedste mulighed dagens fangst.

10) Laguardia, Rioja Alavesa

Rioja Kør selv

En smuk "vinby" i Rioja Alavesa. Laguardias oprindelige navn var "Navarras forsvar" på grund af sin strategisk vigtige position. Det historiske centrum er omgivet af en bymur fra det 13. århundrede. Overalt ses den mangeårige vin-tradition, og i de fleste huse er der en kælder, der traditionelt anvendes til opbevaring af vin. Laguardia er omgivet af vinmarker og bodegaer (vinhuse). Nogle moderne og tegnet at berømte arkitekter, andre gamle traditionelle vinslotte. Vi finder gerne frem til det bedste som matcher dine ønsker. Mulighederne er mange, og for enhver pengepung.  Et besøg på en traditionel bodega, læres om vinens hemmeligheder, man prøver lokale delikatesser og naturligvis vinsmagninger i en autentisk atmosfære.

 

Få det meste ud af dit besøg?

Spain is More har siden 2009 arrangeret inddividuelle kør-selv rejser til Nordspanien. Med kontor i León, lige midt i området, har vi et tæt forhold til vores samarbejdspartnere. Vi lægger vægt på lokale og autentiske oplevelser, på charmerende hoteller, tilpasset præcis dine ønsker og behov.

Med Spain is More's guidebog er du sikker på at opvele det bedste af Nordpsnien. Vi giver dig en masse gode tips til restauranter og oplevelser i området, som man ikke finder i kommercielle guidebøger.

Kontakt os med dine ønsker, og vi vender tilbage med et forslag til jeres rejsen inden for 24 timer.

Tilbage