Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Camino Portugues - Kystruten

(Porto - Santiago)

Kort Camino Portugués: Porto - Santiago

Caminovandring ad den Portugisiske Camino langs Atlanterhavskysten

Den Portugisiske Kyst-Camino, med start i Porto, langs Europas vestligste kyststrækning til Santiago de Compostela, er en ideel Caminovandring. 

Som oftest er denne Camino-strækning forholdsvis flad, hvilket gør ruten mulig at gennemføre for de fleste. Dertil er enhver kilometer krydret med fantastiske udsigter over kysten, eller med besøg i historiske byer, som vidner om områdets spændende historie. Næsten når som helst, har du mulighed for at nyde de populære strande, eller den berømte gastronomi. 

Kyst-Caminoen har i århundreder været kendt som en vigtig religiøs og spirituel pilgrimsrute til Santiago de Compostela. Efter i en årrække at have været delvist glemt, har denne pilgrimsrute oplevet en nærmest eksplosiv interesse de seneste år. Dette er der flere forklaringer på, men den væsentligste er formentligt, den helt enestående naturoplevelse det er, at vandre langs Atlanterhavet.

Den Portugisiske Kystrute er i høj grad en kultur- og spirituel rejse gennem noget af den mest storslåede natur i Europa.

Fra Katedralen Sé i Porto, starter din pilgrimsrejse via Portos gamle bydel, med de idylliske gader, for herefter at følge Duero-floden til dens udmunding ved Atlanterhavet. Caminoen følger Atlanterhavskysten, der med enkelte undtagelser fører dig ind i landet, hele vejen til havnebyen Vigo. Herfra ændrer terrænet sig radikalt, til mere landlige omgivelser, hvilket præger terrænet resten af vejen til Santiago de Compostela

På din rejse gennem Spaniens nordvestligste region, vil du opleve et autentisk Galicien, hvor du kommer gennem hyggelige landsbyer, prøver det berømmede galiciske køkken med dets enorme udbud af fisk og skaldyr, de udsøgte Albariño vine, og møder den lokale befolkning og deres gæstfrihed.

Undervejs findes flere 'detours'  som du bør opleve. De beskrives alle i det materiale du modtager før afrejsen, sammen med information om nødnummer og andre praktiske informationer, som gør din caminovandring perfekt. 

Klik på 'Modtag tilbud' (i højre kolonne) for at komme i kontakt med Spain is More for et personligt tilbud.

 

Santiago og Finistere:

I Santiago inkluderes som udgangspunkt altid to overnatninger. På 'fridagen' har du guided dagstur til Finisterre, også kendt som verdens ende, inkluderet. Begge dele kan fravælges efter ønske.

 

Spain is More tilbyder:

✔ Daglige afgange hele året.

✔ Omhyggeligt udvalgte hoteller - altid med eget badeværelse.

✔ Spain is More's digitale Camino-guidebog med praktiske pilgrimsoplysninger, forslag til pakkeliste, anbefalelsesværdige restauranter, bykort med camino- og hotelplacering, pilgrimspas, gode råd og vejledninger, service-telefon-numre og m.m.

✔ Tilpasning af etaper: Ja.

 

Gå ikke glip af...

✔ Porto er kendt for sine portvine og sin atmosfærefyldte stemning. Vi anbefaler en ekstra overnatning her, hvis du ønsker mere tid til at opleve byen. Vi kan arrangere en sejltur på Duero-floden efter ønske, eller du kan dase rundt i den gamle bydel og drikke et glas portvin hist og her.

✔ Undervejs på Kystruten passeres flere historiske kystbyer. Har du god tid, kan vi tilføje en hviledag i nogle af de mest interessante undervejs. 

✔ Fra Baiona ligger en kopi af en af Christoffer Columbus skibe, som bragte nyheden om den nye verden til Europa. Fra Baiona kan man også besøge de fredede ø, Islads Cies, med sit krystalklare vand og caribisk-ligneden strande. Det vil kræve en ekstra overnatning at besøge øen. Adgang til færge og øen kan bookes gennem Spain is More.

 

 

Læs mere om den Portugisiske Kyst-Camino; afstande, terræn, vejr mm.

 

 

Inklusiv
  1. 15 overnatninger i dobbeltværelse – altid inkl. eget bad/toilet.
  2. 15 x morgenmad.
  3. Fly København/Billund - Porto / Santiago - København/Billund - inkl. 1 stk check-in bagage p.p.*
  4. Spain is Mores digitale guidebog 
  5. Pilgrimspas.
  6. Guided tur til Finisterre.
  7. 24/7 nødtelefonnummer.
  8. Skatter og afgifter.

    *Med mindre andet er specificeret i tilbuddet. Vægt afhænger af flyselskab (typisk mellem 20 og 23 kg.). Normalt vil der være pristillæg fra andre lufthavne end Kastrup og Hamburg.
Ej inklusiv
  1. Transport fra hotel i Santiago til Santiago lufthavn (taxi ca. 20€ - bus ca. 5€). Bustider og placering af busstop fremgår af guidematerialet.
  2. Transport fra lufthavnen i Porto til centrum - bus ca. 5€ og taxi ca. 25€. 
  3. Metro fra Porto til Matosinhos
  4. City tax i Porto (2 euro/nat/person).
Muligt/Valgfrit
  1. Personliggør din Camino: Udvid opholdet, opdel etaper, tilføj spændende oplevelser mv.
  2. Bagageservice på pilgrimsruten kan tilkøbes. Hvis du tilkøber bagageservice bliver din taske/kuffert fragtet fra hotel til hotel på programsatte vandredage. Pris ved foreslåede etapedeling, 1000 kr./enhed af max 15 kg.
  3. Forlængelse af ophold i eksempelvis, Porto, Santiago eller Madrid kan tilkøbes.
  4. Trykt guide. Hvis du foretrækker den trykte guide, kan den købes for 30 euro pr. eksemplar. (Du kan tilføje det, når du køber rejsen).
  5. Transport fra hotel til lufthavn på afrejsedagen.
  6. Afbestillingsforsikring. Koster 7% af rejsens pris og kan tilføjes i forlængelse af evt. accept af tilbud. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Læs mere om afbestillingsforsikring her. 
  7. Rejseforsikring. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforskring, for vejledning omkring forsikringstype kontakt Gouda eller din salgskonsulent i Spain is Mores. Du kan klikke ind her og købe en rejseforsikring. Overvej evt. en års-rejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring. 

Camino Portugues - Kystruten

(Porto - Santiago)

fra
12.790 DKK/pers.
Modtag Tilbud
Tillæg for enkeltværelse: 2.900 DKK

Dagsprogram

Porto - Santiago

Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1.- Ankomst til Porto

Ankomst til Porto. Hotellet ligger centralt placeret i Porto's smukke gamle bydel i kort gåafstand til byens mange serværdigheder.

Dag 2.- Porto

Dagen på egen hånd i denne smukke storby. Den gamle bydel er charmerende og blev optaget på UNESCOS verdenskulturarv liste i 1996.

Spændende monumenter, historie, den smukke beliggenhed og selvfølgelig portvin, er nogle af årsagerne til at besøge byen. 

På modsatte flodbred ligger portvinshusene på række. Her kan man passende bruge eftermiddagen til at smage sig igennem de mange mærker. Flere af portvinsbodegaerne er nøjsomt og smukt restaureret - nogle moderne, andre klassiske, men alle med historie og stolthed af produktet. 

Dagen kan også krydres med en sejltur på Douro-floden, hvor byen kan opleves fra vandsiden, alt imens benene spares til de næste dages vandretur.

Dag 3.- Porto + Matosinhos - Vila do Conde 22 Km

Uanset om det er din 1. eller 10. pilgrimsrejse er førstedagen altid noget helt særligt. På denne første caminoetape ud af Porto, anbefaler vi at tage metroen de første 11 km. ud af Porto. Herved bliver etapen på 22 km. Du kan også vælge at vandre hele vejen fra Porto, hvorved etapen bliver 33 km. lang. Vores guidemateriale vil udførligt forklare begge scenarier.

Fra metrostoppet i Matosinhos følger caminoen den smukke kyststrækning langs kilometervis af lækre sandstrande. Det kan være en meditativ oplevelse at vandre til lyden af Atlanterhavets bølger. Endestationen, den historiske havneby Vila do Conde, er kendt for sine historiske skibsværfter. I Portugals maritime storhedstid, hvor opdagelsesrejsende krydsede oceanerne, blev flere af de store træskibe bygget her. En hyggelig by med gode restauranter og en spændende historie.

Afstand: 22 Km

HØJDEPROFILm
Vila do CondePorto / Matosinhos
Dag 4.- Vila do Conde - Esposende/Marinhas 26 Km

Fra Vila do Conde venter der dig endnu en dag med storslåede kyststrækninger, hyggelige caféer langs kysten og en udsigt du aldrig glemmer igen. Dette er også en af dine lidt længere dage, så start ikke dagen alt for sent, så du også får tid til at holde nogle pauser undervejs og måske til en dukkert i det forfriskende Atlanterhav.

Afstand: 26 Km

HØJDEPROFILm
Esposende/MarinhasVila do Conde
Dag 5.- Esposende/Marinhas - Viana do Castelo 21 Km

Fra Esposende går turen nu ind i landet, hvor du vil vandre gennem smukt vedligeholdte landsbyer og opleve det autentiske Portugal. Denne strækninger byder også på de første stigninger, så måske du slutter dagen med mere ømme ben. Når du ankommer til Viana do Castelo bør du udforske og nyde den gamle bydel, som er smukt renoveret med portugisernes sædvanlige sans for detaljer og respekt for deres historie.

Afstand: 21 Km

HØJDEPROFILm
Viana do CasteloEsposende/Marinhas
Dag 6.- Viana do Castelo – Caminha 27 Km

Fra Viana do Castelo følger du igen kysten, som du sikkert vil opleve har ændret sig en smule efterhånden som du nærmer dig Spanien. De mange strandområder er nu afløst af flere strækninger med klipper, hvor bølgerne i årtusinder har dannet mageløse skulpturer i havet. Denne del af din pilgrimsrute byder ikke på mange stigninger, men er dog forholdsvis lang. Inden du ankommer til Caminha, så tag dig en pause ved Praia de Moledo, som også er den sidste strand du kommer til i Portugal.

Find dig et sted på stranden eller på en af klipperne, kig ud over havet, lyt til bølgerne der aldrig holder pause, og tag så en dyb indånding og tænk på dine oplevelser og de sidste dages mageløse pilgrimsvandring. Med andre ord, så tag dig tid til at tage afsked med Portugal, inden dit næste kapitel på din pilgrimsrejse tager dig over grænsen til Spanien.

Afstand: 27 Km

HØJDEPROFILm
CaminhaViana do Castelo
Dag 7.- Caminha – Oia 22 Km

Denne del af turen er lidt speciel idet du vil tage den lille færge mellem Caminha og A Guarda. Selvom turen ikke varer mere end 20 minutter, så er der alligevel noget helt særligt ved, at krydse grænsen mellem Portugal og Spanien på denne måde. Når først du er kommet gennem A Guarda, så er noget af det første der vil overraske dig, forskellen fra kyststrækningen i Portugal som du har fulgt de seneste dage og denne del af den galiciske kyst. På din vej til Mougas vil du blandt andet passere Mosterio de Santa Maria de Oia, et af de få klostre i Europa med en beliggenhed helt ud til kysten. Strækningen byder på et varieret terræn og tager dig helt ned til havet, men har også et par afstikkere langs landevejen.

Afstand: 22 Km

HØJDEPROFILm
OiaCaminha
Dag 8.- Oia – Baiona 18 Km

Fra Mougas går turen nu videre mod Ramallosa. Men inden du når dertil, så kommer du til den idylliske havneby Baiona. Her bør du holde en pause, eventuelt spise noget frokost i den gamle fiskerby og hvis kræfterne er til det, gå en tur rundt om det imponerende fæstningsværk inden du fortsætter mod Ramallosa.

Afstand: 18 Km

HØJDEPROFILm
RamallosaMougas
Dag 9.- Baiona – Vigo 22 Km

Denne dag giver dig mulighed for at vælge mellem to forskellige ruter.

Du kan enten vælge den traditionelle Camino som fører dig ind i landet, gennem smukke skovområder og historiske monomenter, inden du kommer til Vigo. Du kan også vælge den ”nyere” Camino, der følger kysten og nogle af de smukke strande som de lokale spaniere benytter til dagligt. Denne rute har færre stigninger, men også nogle lidt længere strækninger, hvor du går langs landevejen. Distancen er nogenlunde den samme for begge ruter.

Afstand: 22 Km

HØJDEPROFILm
VigoRamallosa
Dag 10.- Vigo - Redondela 16 Km

Fra Vigo går turen ind i landet, og til det som vel bedst kan betegnes som det autentiske Galicien. Inden da følger Camino’en dog en smuk rute langs ”La Ruta de Aqua” med fantastisk udsigt ud over fjorden i Vigo.

Afstand: 16 Km

HØJDEPROFILm
RedondelaVigo
Dag 11.- Redondela - Pontevedra 20 Km

Et par steder undervejs på denne etape, har man en storslået udsigt over Vigo-fjorden. På en klar dag, man se Islas Cies helt ude i horisonten.
Er du til østers passeres byen Arcade, som er kendt for sine kvalitetsøsters. Da det er en forholdsvis kort etape, kan man vandre afsted lidt senere, og få det til at passe med at man vandrer igennem Arcede til frokosttid og så et par østers til forret, på en café i byen - selvfølgelig med et glas af den lokale Albariño-hvidvin til.

Det er en smuk og ganske afvekslende etape, som ender i byen Pontevedra. Byen har en hyggelig gammel bymidte og masser af historiske bygninger. Ikke mindst er byen kendt for sine mange torve og pladser, hvor det er oplagt at nyde atmosfæren efter en dags vandring.

Afstand: 20 Km

HØJDEPROFILm
PontevedraRedondela
Dag 12.- Pontevedra - Caldas del Reis 22 Km

Efter at have forladt Pontevedras gamle bymidte, så fører ruten dig hurtigt videre til en af de smukkeste strækninger på denne del af Camino’en. Blandt andet så passerer du Barro, med det aldeles vidunderlige vandfald, og senere Briallos, hvor sidstnævnte fører dig gennem smukke vinmarker. I Caldas de Reis vil der være mulighed for at nyde en af de mange naturlige varmekilder som Galicien også er kendt for.

Afstand: 22 Km

HØJDEPROFILm
Caldas de ReisPontevedra
Dag 13.- Caldas del Rey - Padrón 19 Km

Etapen går via nogle ganske fortryllende strækninger af caminoen, blandt andet over den gamle middelalderbro ved Rio Bermaña. En smuk etape hele vejen til Padrón hvor, ifølge legende, et skib bygget i sten, ankom til Galicien fra Jaffa i Palæstina i år 44 e.Kr. med de jordiske rester af Apostlen Jakob. Herfra blev de bragt til Santiago de Compostela, hvor man senere byggede en katedral på det sted hvor Sankt Jacob blev fundet.

Padrón er kendt i hele Spanien for sine små grønne peberfrugter, som selvfølgelig skal prøves. Nogle er ganske stærke og andre ikke, men det ved man ikke før man tager en bid. Ruten til Padrón er lige så smuk som de tidligere dages pilgrimsrute, og i det hele taget så hviler der er en særlig atmosfære over den lille by Padrón, med sine blot 3.000 indbyggere.

Afstand: 19 Km

HØJDEPROFILm
PadrónCaldas de Reis
Dag 14.- Padrón - Santiago de Compostela 25 Km

Dette er den sidste etape mod Santiago de Compostela. Uanset om det er din første pilgrimsrejse, eller at du har taget turen flere gange, så vil du mærke denne helt specielle kontrast af spænding og samtidigt en uforklarlig ro i kroppen, jo nærmere du kommer Santiago. Ruten fra Padrón til Santiago starter med at du går et stykke på landevejen, men ret hurtigt kommer du igen ind på de små og charmerende stier og veje, som du kender så godt fra de tidligere dages vandring. Omkring syv kilometer fra Santiago kan du fra en bakketop se Katedralens to spir for første gang, og herfra er der kun en vej mod målet i Santiago. Når du kommer ind på Plaza de Obradoiro foran Katedralen, som måske allerede er fyldt med glade, trætte og forløste pilgrimme, så vil du sikkert se en del af dem du har mødt på din vej til Santiago. Måske har du fået nye venner undervejs og måske vil du opleve at disse venskaber kun bliver stærkere med tiden.

Afstand: 25 Km

HØJDEPROFILm
Santiago de CompostelaPadrón
Dag 15.- Santiago de Compostela og Finisterre

At afsluttte sin pilgrimsrejse i Finisterre sætter det helt rigtige punktum på din pilgrimstur. Turen går i minibus med engelsksproget guide fra Santiago til Finisterre om formiddagen og er tilbage i Santiago midt på eftermiddagen. 

På den smukke, barske og sagnomspundne kyst ”Costa de la Muerte” (dødens kyst), er skæret fyldt med skibsvrag og historier om legender, der blev fanget i den rå og naturlige skønhed. På kystens vestligste punkt findes Finisterre, verdens ende, som romerne kaldte stedet, da det var det vestligste punkt i den kendte verden på den tid. Stedet er for mange pilgrimme et symbolsk sted at afslutte sin pilgrimsvandring – og ikke mindst er det stedet, hvis man gider bevæge sig ned fra de høje klipper, at finde en muslingeskal, som den ideelle souvenir på endt pilgrimsfærd.  

Aftenen nydes i Santiago de Compostela.

Dag 16.- Hjemrejse fra Santiago

Din tur er enten med flyrejse fra Santiago via Barcelona eller Madrid, eller med bus fra Santiago til lufthavnen i Porto, hvorfra du flyver hjem. 

Andre lignende rejser

Se alle Camino pilgrimsrejser

Hvad siger vores kunder

Læs vores gæsters anbefalinger

Vores blog

Se flere blogindlæg