Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Cykelferie Camino Portugues - Kystruten

(Porto - Santiago)

Kort Camino Portugués: Porto - Santiago

274 km. enestående cykelferie langs Atlanterhavskysten og gennem det frodige, grønne Galicien

Den Portugisiske Kyst-Camino, med start i Porto, langs Europas vestligste kyststrækning til Santiago de Compostela, er en ideel cykelrejse. 

Som oftest er denne Camino-strækning ganske flad, hvilket gør ruten mulig for de fleste cykelrejsende. Dertil er enhver kilometer krydret med fantastiske udsigter over kysten, eller med besøg i historiske byer, som vidner om områdets spændende historie. Næsten når som helst, har du mulighed for at nyde de populære strande, eller den berømte gastronomi. 

Kyst-Caminoen har i århundreder været kendt som en vigtig religiøs og spirituel pilgrimsrute til Santiago de Compostela. Efter i en årrække at have været delvist glemt, har denne pilgrimsrute oplevet en nærmest eksplosiv interesse de seneste år. Dette er der flere forklaringer på, men den væsentligste er formentligt, den helt enestående naturoplevelse det er, at cykle langs Atlanterhavet.

Denne cykelvenlige Portugisiske Kystrute er i høj grad en kultur- og spirituel rejse gennem noget af den mest storslåede natur i Europa.

Fra Katedralen Sé i Porto, starter din pilgrimsrejse via Portos gamle bydel, med de idylliske gader, for herefter at følge Duero-floden til dens udmunding ved Atlanterhavet. Cykelruten følger Atlanterhavskysten, der med enkelte undtagelser fører dig ind i landet, hele vejen til havnebyen Vigo. Herfra ændrer terrænet sig radikalt, til mere landlige omgivelser, hvilket præger terrænet resten af vejen til Santiago de Compostela

På din rejse gennem Spaniens nordvestligste region, vil du opleve et autentisk Galicien, hvor du kommer gennem hyggelige landsbyer, prøver det berømmede galiciske køkken med dets enorme udbud af fisk og skaldyr, de udsøgte Albariño vine, og møder den lokale befolkning og deres gæstfrihed.

Undervejs findes flere 'detours'  som du bør opleve. De beskrives alle i det materiale du modtager før afrejsen, sammen med information om nødnummer og andre praktiske informationer, som gør din caminovandring perfekt. 

Klik på 'Modtag tilbud' (i højre kolonne) for at komme i kontakt med Spain is More for et personligt tilbud.

 

Santiago og Finistere:

I Santiago inkluderes som udgangspunkt altid to overnatninger. På 'fridagen' har du guided dagstur til Finisterre, også kendt som verdens ende, inkluderet. Begge dele kan fravælges efter ønske.

 

Spain is More tilbyder:

✔ Daglige afgange hele året.

✔ Omhyggeligt udvalgte hoteller - altid med eget badeværelse.

✔ Spain is More's digitale Camino-guidebog med praktiske pilgrimsoplysninger, forslag til pakkeliste, anbefalelsesværdige restauranter, bykort med camino- og hotelplacering, pilgrimspas, gode råd og vejledninger, service-telefon-numre og m.m.

✔ Tilpasning af etaper: Ja.

 Leje af vores lækre Camino Mountainbikes.

 

Gå ikke glip af...

Porto er kendt for sine portvine og sin atmosfærefyldte stemning. Vi anbefaler en ekstra overnatning her, hvis du ønsker mere tid til at opleve byen. Vi kan arrangere en sejltur på Duero-floden efter ønske, eller du kan dase rundt i den gamle bydel og drikke et glas portvin hist og her.

✔ Undervejs på Kystruten passeres flere historiske kystbyer. Har du god tid, kan vi tilføje en hviledag i nogle af de mest interessante undervejs. 

✔ Fra Baiona ligger en kopi af en af Christoffer Columbus skibe, som bragte nyheden om den nye verden til Europa. Fra Baiona kan man også besøge de fredede ø, Islads Cies, med sit krystalklare vand og caribisk-ligneden strande. Det vil kræve en ekstra overnatning at besøge øen. Adgang til færge og øen kan bookes gennem Spain is More.

 

Læs mere om den Portugisiske Kyst-Camino; afstande, terræn, vejr mm.

Inklusiv
  1. 8 overnatninger i dobbeltværelse – altid inkl. eget bad/toilet.
  2. 8 x morgenmad.
  3. Fly København/Hamburg til Madrid / Santiago til København/Hamburg - inkl. 1 stk check-in bagage p.p.*/**
  4. Spain is Mores digitale guidebog.
  5. Cykelleje.
  6. Cykeltasker. Vandtætte Ortlieb cykeltasker
  7. Bagagetransport fra hotel til hotel på cykeldage. (1. enhed af max 15 kg.)
  8. Pilgrimspas.
  9. Guided tur til Finisterre.
  10. 24/7 nødtelefonnummer.
  11. Skatter og afgifter.
  12. *Med mindre andet er specificeret i tilbuddet. Vægt afhænger af flyselskab (typisk mellem 20 og 23 kg.). **Fra Santiago kun til København og Hamburg. Spørg vedr. rejser fra andre lufthavne.
Ej inklusiv
  1. Transport fra hotel i Santiago til Santiago lufthavn (taxi ca. 20€ - bus ca. 5€). Bustider og placering af busstop fremgår af guidematerialet.
  2. Transport fra lufthavnenen i Porto til hotel i Porto centrum.
  3. City tax i Porto (2 euro/person/nat). Betales til hotellet.
  4. Cykelhjelm
Muligt/Valgfrit
  1. Personliggør din Camino: Udvid opholdet, opdel etaper, tilføj spændende oplevelser mv.
  2. Porto:Vi anbefaler at tage en ekstra overnatning i Porto. Oplev en af de smukkeste og mest interessante byer i Portugal og få en gastronomisk og kulturel oplevelse ud over det sædvanlige.
  3. Las Islas Cies: Sejlbådstur med lokal kaptajn på Vigo fjord (La Ria de Vigo) Få en oplevelse for livet, når du besøger nogle af disse øer og nogle af smukkeste strande i verden. Spørg venligst for yderligere information.
  4. Forlængelse af ophold i eksempelvis i Porto, Santaigo eller Madrid kan tilkøbes.
  5. Trykt guide. Hvis du foretrækker den trykte guide, kan den købes for 30 euro pr. eksemplar. (Du kan tilføje det, når du køber rejsen).
  6. Transport fra hotel til lufthavn på afrejsedagen.
  7. Afbestillingsforsikring. Koster 7% af rejsens pris og kan tilføjes i forlængelse af evt. accept af tilbud. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Læs mere om afbestillingsforsikring her. 
  8. Rejseforsikring. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforskring, for vejledning omkring forsikringstype kontakt Gouda eller din salgskonsulent i Spain is Mores. Du kan klikke ind her og købe en rejseforsikring. Overvej evt. en års-rejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring. 

Cykelferie Camino Portugues - Kystruten

(Porto - Santiago)

fra
11.250 DKK/pers.
Modtag Tilbud
Tillæg for enkeltværelse: 2.300 DKK

Dagsprogram

Porto - Santiago

Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1.- Ankomst til Porto

Efter ankomst til Porto vil du checke-in i dit hotel i centrum af Porto.

Din cykel vil være på hotellet når du ankommer.

Vi anbefaler at du klargør din cykel aftenen inden du begiver dig ud på din cykelferie. Du behøver blot at pakken din cykel ud, følge den medfølgende instruktion, og dernæst justere styret og pedalerne.

Bemærk: Vores cykler bliver leveret med vandtætte Ortlieb cykeltasker, en ekstra styrtaske til kamera eller personlige ejendele. Ekstra slange, pumpe og værktøj er inkluderet. 

Når du har klargjort din cykel, så anbefaler vi, at du nyder aftenen i denne storslåede portugisiske by. Portos gamle by centrum blev i 1996 erklæret for et UNESCO verdensnaturarv sted. Interessante monumenter, historie, byens smukke belligenhed og ikke mindst havneområdet er nogle af de steder du bør udforske inden starten på den pilgrimsrejse mod Santiago de Compostela.

Dag 2.- Porto - Povoa de Varzim 46 Km

Din første dag som pilgrim starter ved Katedralen Sé i hjertet af Portos gamle bydel. Med en fantastisk udsigt ud over Vila Nova de Gaia og Portvins husenes røde tegltage, starter din cykelrute ned gennem Portos gamle bydel. Herefter cykler du langs Duero floden og videre op langs Atlanterhavskysten. Denne cykelrute tager dig på smuk vis ud af Porto og du vil hurtigt opleve hvordan Atlanterhavet, vil sætte sit præg på din kommende pilgrimsrejse. Strækningen er uden nævneværdige stigninger, men dog forholdsvis lang, så vi anbefaler en frokostpause undervejs, inden du igen sætter dig i sadlen mod kystbyen Povoa de Varzim.

Afstand: 46 Km

HØJDEPROFILm
Povoa de VarzimPorto
Dag 3.- Povoa de Varzim - Viana do Castelo 44 Km

Denne cykeldag tager dig både lidt ind i landet, hvor du vil kunne opleve smukt vedligeholdte landsbyer, gamle kirker og smukke skovområder, men også langs den smukke portugisiske kyststrækning. Det er en lidt mere kuperet rute, uden at du dog kommer højere op end ca. 160m. Dagen slutter i den smukt renorede kystby Viana do Castelo.

Afstand: 44 Km

HØJDEPROFILm
Viana do CasteloPovoa de Varzim
Dag 4.- Viana do Castelo - Baiona 58 Km

Denne cykeldag er noget helt specielt, idet du i dag vil tage færgen fra Portugal til Spanien. Det er også din sidste dag langs den vidunderlige portugisiske kyst, så måske du også føler en smule vemod over at skulle sige farvel til al denne vidunderlige natur. Vi foreslår at du holder en lille pause ved Praia de Moledo, finder dig et sted på stranden eller på en af klipperne, kigger ud over havet, tager en dyb indånding og mindes de seneste dages oplevelser, inden du begiver dig de sidste par kilometer mod færgen i Caminha. Fra A Guarda til Baiona vil du cykle langs det sydlige Galiciens rå og ufatteligt smukke kyststrækning, hvor du virkeligt vil fornemme Atlanterhavets enorme kræfter.

Afstand: 58 Km

HØJDEPROFILm
BaionaViana do Castelo
Dag 5.- Baiona - Vigo 25 Km

Denne dag giver dig mulighed for at vælge mellem to forskellige pilgrimsruter.

Du kan enten vælge den traditionelle Camino der fører dig ind i landet, gennem smukke skovområder og til historiske monomenter, inden du kommer til Vigo. Du kan også vælge den ”nyere” Camino, der følger kysten og nogle af de smukke strande som de lokale spaniere benytter til dagligt. Denne rute har færre stigninger, men også nogle kortere strækninger, hvor du cykler langs landevejen. Distancen er nogenlunde den samme for begge ruter.

Afstand: 25 Km

HØJDEPROFILm
VigoBaino
Dag 6.- Vigo - Caldas del Rey 58 Km

Efter den foregående dags kortere cykelrute, så venter der dig i dag en lidt længere rute. Fra dit hotel i Vigo vil du starte dagen med en lettere stigning, hvorefter du vil cykle langs den smukke ”La Ruta de Aqua”, med en fantastisk udsigt ud over Vigo fjord (La Ría de Vigo). Turen tager dig forbi Redondela og Pontevedra inden du ankommer til Caldas de Reis. Undervejs vil du cykle gennem et autentisk og utroligt smukt Galicien, hvor du både vil opleve skønne skovområder og små hyggelige landsbyer på din pilgrimsrejse.

Afstand: 58 Km

HØJDEPROFILm
Caldas de Reis Vigo
Dag 7.- Caldas del Rey - Santiago de Compostela 43 Km

Dette er den sidste dag på din pilgrimsfærd mod Santiago de Compostela. Uanset om det er din første pilgrimsrejse, eller om du har taget turen flere gange, så vil du utvivlsomt fornemme en helt speciel kontrast af spænding og samtidigt en uforklarlig ro i kroppen, jo nærmere du kommer Santiago.

Ruten fra Padrón til Santiago starter med at du cykler et stykke på landevejen, men ret hurtigt kommer du igen ind på de små og charmerende stier og veje, som du kender så godt fra de tidligere dage. Omkring syv kilometer fra Santiago kan du fra en bakketop se Katedralens to ikoniske spir for første gang, og herfra er der kun en vej mod målet i Santiago. Når du kommer ind på Plaza de Obradoiro foran Katedralen, som måske allerede er fyldt med glade, trætte og forløste pilgrimme, så vil du sikkert se en del af dem du har mødt på din vej til Santiago. Måske har du fået nye venner undervejs, og måske, vil du opleve at disse venskaber kun bliver stærkere og vil udvikle sig med tiden – Buen Camino!

Afstand: 43 Km

HØJDEPROFILm
Santiago de CompostelaCaldas de Reis
Dag 8.- Santiago de Compostela og Finisterre

At afsluttte sin pilgrimsrejse i Finisterre sætter det helt rigtige punktum på din pilgrimstur. Turen går i minibus med engelsksproget guide fra Santiago til Finisterre om formiddagen og er tilbage i Santiago midt på eftermiddagen.

På den smukke, barske og sagnomspundne kyst ”Costa de la Muerte” (dødens kyst), er skæret fyldt med skibsvrag og historier om legender, der blev fanget i den rå og naturlige skønhed. På kystens vestligste punkt findes Finisterre, verdens ende, som romerne kaldte stedet, da det var det vestligste punkt i den kendte verden på den tid. Stedet er for mange pilgrimme et symbolsk sted at afslutte sin pilgrimsvandring – og ikke mindst er det stedet, hvis man gider bevæge sig ned fra de høje klipper, at finde en muslingeskal, som den ideelle souvenir på endt pilgrimsfærd.

Aftenen nydes i Santiago de Compostela.

Dag 9.- Hjemrejse fra Santiago

Dette er den sidste dag, og afslutningen på dine oplevelser i dette smukke område af Europa. Du vil utvivlsomt tage afsked med Portugal og Spanien med lidt vemod, men først og fremmest fyldt op med vidunderlige rejseminder.

Andre lignende rejser

Se alle Camino pilgrimsrejser

Hvad siger vores kunder

Læs vores gæsters anbefalinger

Vores blog

Se flere blogindlæg