p Camino de Santiago Francés, Birthe og Dorthe (DK) - Experiencias en el Camino de Santiago - Pilgrimsrejser på Caminoen

Min ferie

ES: (+34) 518 888 465
UK: (+44) 020 81 44 37 11
USA: (+001) 347 480 1050
IRELAND: (+353) 766 805 902
DA: (+45) 36 98 08 63
DE:(+49) 3222/1098400
SE: (+46) 844 68 10 14
BE: (0032) 380 809 30
NL: (+31) 858 883 565
NORGE : (+47) 239 607 02
E : info@spainismore.com

Camino de Santiago Francés, Birthe og Dorthe (DK)

Til Spain-is-more
Caminotur fra Logroño til León august 2014
Endnu en dejlig caminotur arrangeret af Spain-is-More. Denne gang fra Logroño til León i august 2014.
Turen gik gennem vinmarker, bakkede landskaber, høstede kornmarker, solsikkemarker, enkelte skove, lyng og bregner. Også fladt terræn, heldigvis med skyggetræer langs vandrestien. Vejret var fint. I Moratinos var der det mest forrygende solskinsvejr med blå himmel, den smukkeste udsigt ud over landskabet og de flotteste hvide skyer, der stod helt stille på himlen.

Vi boede godt under hele turen. Morgenmaden var alt mellem en madpakke, der blev udleveret aftenen i forvejen i San Juan de Ortega til luksusmorgenmad med champagne i Burgos.
På restauranterne gik det fint, dog var der enkelte steder, hvor de ikke kunne meget engelsk og vi kan ikke spansk. VI fik derfor en aften bestilt Mollejas de Ternera guisadas. Det viste sig at være kalvebrisler i en suppe med brød til. Meget specielt! Men det hører med til at besøge restauranter i udlandet, at man ikke skal være bange for at prøve noget ukendt.
Af højdepunkter kan vi fortælle, at vi så Iglesia Catedral de Santa Domingo de la Calzada. Her var der udstillet en levende høne og en levende hane i et bur over en dør i selve katedralen som minde om et mirakel i tidernes morgen
I Sahagun besøgte vi Iglesia San Lorenzo i Sahagun, hvor der er udstilling af deres processionsfigurer. VI blev installeret på et par stole og så en video fra deres processionsoptog i påsken. Meget flot.
Derudover besøgte vi også Santuario Virgen de la Peregrina i Sahagun, som er et nedlagt kloster, hvor der nu er kunstudstillinger. Entreen er 3 euro. Her fik vi så udleveret et gratis halvvejs-pilgrimsbevis. Det er lige så flot, som det man får i Santiago de Compostela.
På gensyn til sidste etape.
Mange venlige hilsner fra Birthe og Dorthe

Tilbage

Sitemap| Bestilling af rejse| Spørgsmål| Links| Rejsebetingelser| Rettigheder| Kontakt Sikker betaling med: Pago seguro con tarjeta de crédito / débito y Paypal