Camino de Santiago, Grethe Thing (DK)
Hej Rasmus.
Jeg synes lige jeg vil give dig en tilbagemelding på vores camino-tur.
Først og fremmest; det har været en kæmpe oplevelse at vandre på caminoen. Jeg er klar til at vandre den første del også!
Generelt omkring de ydelser som 'Spain is more' leverede, kan jeg udtrykke stor til fredshed. Fly, tog, bus, de fleste hoteller levede fuld ud op til mine forventninger. Det fungerede og var i orden.
Vi havde en fin tur til Finisterre. Manuel var en god og kompetent guide. Vil du hilse ham og sige tak for en dejlig dag! Vi var frygtelig meget i tvivl om, om han skulle have drikkepenge. Vi havde jo ikke været i kontakt med det almindelige Spanien under hele turen, så vi var meget i tvivl om, hvad der var common sence. Kunne I, under '4. Værd at vide' i jeres hæfte også skrive en passus omkring drikkepenge til taxa mv.
Vi havde håbet at nå ind til dig på kontoret om formiddagen vi var i Leon; men byen var jo spændende og tiden løb for os!
Så tak for din/jeres leverance og service.
med venlig hilsen
Grethe Thing