p Expreso de la Robla, Hanne Lund (DK) - Experiencias en el Camino de Santiago - Pilgrimsrejser på Caminoen

Min ferie

ES: (+34) 518 888 465
UK: (+44) 020 81 44 37 11
USA: (+001) 347 480 1050
IRELAND: (+353) 766 805 902
DA: (+45) 36 98 08 63
DE:(+49) 3222/1098400
SE: (+46) 844 68 10 14
BE: (0032) 380 809 30
NL: (+31) 858 883 565
NORGE : (+47) 239 607 02
E : info@spainismore.com

Expreso de la Robla, Hanne Lund (DK)

Kære Spain is More,
Så er vi hjemme efter en rigtig god ferie, hvor alt fungerede optimalt og til fulde levede op til vores forventninger.
Vi går ud fra, at I gerne vil have en tilbagemelding, som I evt. kan bruge lidt af fremadrettet. Jeg vil derfor dele min mail i to – selve togturen og resten.

San Sebastian og Bilbao:

Hotellet i San Sebastian ligger rigtig godt for alle aktiviteter. Hotellet var fint og betjeningen i top. Vi fik en meget fin service på alle punkter.

Restauranten, hvor min fødselsdagsmiddag blev indtaget, var et spændende sted. Indretningen klassisk spansk – lidt ”gammeldags” og tung. Det er egentlig en meget stor bodega med et enormt vinkort i form af en hel bog. Alle vinene skulle efter sigende findes i kælderen under huset og parkeringspladsen. Vinenes priser var i alle niveauer, fra helt billige til enormt dyre. Spisekortet og madens tilberedning var ligeledes spændende og i top – vi valgte henholdsvis 2 retter og 3 retter, jeg er faktisk i tvivl om, der var egentlige menuer. Selvfølgelig var det ikke et billigt sted, men kvaliteten taget i betragtning, synes vi ikke det var galt. Vi kom af med 149 € og vi startede med hver et glas Cava (ikke af de små), en flaske Txakoli – den lokale hvidvin samt vand. Betjeningen var venlig og hjælpsom men lidt sjov – der var mange til at varte os op, men kun en enkelt virkede ”skolet”. Det betød, at ikke alle småting kom i den helt rigtige rækkefølge. Vi anbefaler gerne stedet til andre, men man bør være mere end 2, så man kan smage lidt forskelligt af deres vine.

Hotellet i Bilbao ligger ligeledes godt og med en betjening i top.

Expresso de la Robla:

Vi gik om bord på toget torsdag eftermiddag ca 1½ time før afgang. Der blev taget flot imod os. Vi fik anvist vores kupe, hvorefter vi kunne inspicere salonerne og slappe af indtil afgang. Vores tur var meget dårligt solgt, der var kun 13 passagerer, personalet var ikke reduceret i antal, så vi blev vartet ekstra meget op på alle punkter.

Hele turen var godt tilrettelagt gennem en spændende natur. Guiden var meget vidende om alt det, vi så. Hun klarede også utallig andre spørgsmål omkring dyrliv, planter, historie osv. Programmet er tæt for alle dagene, personligt kunne vi have tænkt os lidt mere tid i toget eller på egen hånd uden aktivitet, men det er jo individuelt. Til gengæld skal de have ros for, at tidsplanen blev overholdt hele tiden, hvilket også er nødvendigt, når togplanen skal indpasses i det hele. Hver aften fik vi udleveret et detaljeret program for den kommende dag.

Morgenmaden, som var eneste måltid, der blev indtaget på toget, var en drøm. Her manglede ikke noget. Rigtig hyggeligt at trille gennem landskabet, mens morgenmaden nydes.

Kupeerne er, som der står i beskrivelsen, meget små, og det skal tages bogstaveligt. Det samme gælder badeværelset, men det hele meget funktionelt indrettet, så det var faktisk utroligt, hvad de havde fået plads til på de få kvadratmeter.

Vi har set mere af Nordspanien men samtidig lært at der er endnu mere end vi troede, som mangler at blive udforsket. Der er derfor ikke sidste gang, vi har arrangeret en tur til dette område.

Jeg har scannet dagsprogrammerne ind for vores tur, hvis I har interesse i at se dem.

Med venlig hilsen

Hanne Lund

Tilbage

Sitemap| Bestilling af rejse| Spørgsmål| Links| Rejsebetingelser| Rettigheder| Kontakt Sikker betaling med: Pago seguro con tarjeta de crédito / débito y Paypal