Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Cykelrejse på Caminoen

(León-Santiago)

Kort Cykelrejse på Caminoen (León-Santiago)

Historisk cykelrejse gennem Caminoen Clásicos højdepunkter (cykeletape: 8-13)

Inklusiv
  1. 8 overnatninger i dobbeltværelse – altid inkl. eget bad/toilet.
  2. 8 x morgenmad.
  3. Fly København/Hamburg til Madrid / Santiago til København/Hamburg - inkl. 1 stk check-in bagage p.p.*/**
  4. Transport fra Madrid til León.
  5. Spain is Mores digitale guidebog.
  6. Cykelleje.
  7. Cykeltasker (vandtætte)
  8. Bagagetransport fra hotel til hotel på cykeldage. (1. enhed af max 15 kg.)
  9. Pilgrimspas.
  10. Guided tur til Finisterre.
  11. 24/7 nødtelefonnummer.
  12. Skatter og afgifter.

    *Med mindre andet er specificeret i tilbuddet. Vægt afhænger af flyselskab (typisk mellem 20 og 23 kg.).
    **Fra Santiago kun til København og Hamburg. Spørg vedr. rejser fra andre lufthavne.
Ej inklusiv
  1. Transport fra hotel i Santiago til Santiago lufthavn (taxi ca. 20€ - bus ca. 5€). Bustider og placering af busstop fremgår af guidematerialet.
  2. Transport fra lufthavnen i Madrid til togstationen (kan dog være inkluderet afhængig af rejseforbindelse til León samt tid til rådighed).
  3. Cykelhjelm
Muligt/Valgfrit
  1. Gør din Camino personlig: Udvid opholdet, opdel etaper, tilføj spændende oplevelser mv.
  2. Trykt guide. Hvis du foretrækker den trykte guide, kan den købes for 30 euro pr. eksemplar. (Du kan tilføje det, når du køber rejsen).
  3. Transport fra hotel til lufthavn på afrejsedagen.
  4. Afbestillingsforsikring. Koster 7% af rejsens pris og kan tilføjes i forlængelse af evt. accept af tilbud. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Læs mere om afbestillingsforsikring her. 
  5. Rejseforsikring. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforskring, for vejledning omkring forsikringstype kontakt Gouda eller din salgskonsulent i Spain is Mores. Du kan klikke ind her og købe en rejseforsikring. Overvej evt. en års-rejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring.

Cykelrejse på Caminoen

(León-Santiago)

fra
10.500 DKK/pers.
Modtag Tilbud
Tillæg for enkeltværelse: 1.700 DKK

Dagsprogram

Cykelrejse på Caminoen
(León-Santiago)

Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1.- Ankomst til Leon

Du ankommer typisk til León højhastighedstog fra Madrid (alternativt i luksusbus, afhængigt af ankomsttidspunkt til Madrid). Din cykel står klar til dig på hotellet i León. Cyklen har bagagetasker (som vist på billedet) og en styr- eller midtertaske. Vi benytter rigtig lækre mountainbikes og ekstra slange, lappegrej og andet nødvendgit værktøj følger også med. 

León - Astorga

Caminoen forlader León via den smukke romerske bro foran Parador-hotellet. De først 8 km. går Caminoen gennem Leóns forstæder og industrikvarterer. Herefter bliver etapen langt mere naturskønt, gennem det relativt flade landskab. Vælges den alternative rute, går Caminoen gennem en række små landsbyer, hvor du cykler langt fra landevejen. Den alternative rute, som du kan læse mere om i Spain is More's guidebog, møder den oprindelige rute i Hospital de Orbigo. 

Etapens højdepunkt er den smukke middelalderbro i Hospital de Orbigo. En generelt fredfyldt og let etape over den enorme slette. Nær Astorga anes bjergene i horisonten, som senere skal passeres. 

Astroga er en charmerende by med forbløffende mange monumenter, såsom Gaudis bispepalads og katedralen. Derudover har byen en hyggelig gammel bydel hvor man kan pørve den lokale specialitet, Cocido.

Astorga - Molinaseca

Allerede få kilometer efter Astroga begynder terrænet af ændre sig og bliver mere bakket.  På dagens etape passeres flere charmerende landsbyer samt det berømte jernkors. Dagens endestation i Molinaseca er en af de mest charmerende byer på turen. En typisk camino-landsby med masser af barer/restauranter og en herlig atmosfære.
 

Molinaseca - Vega de Valcarce

På dagens vandring passeres byen Ponferrada, med den berømte 1200-tals Tempelridderborg. Ponferrada er en stor by med over 60.000 indbyggere, som er kendt for dets store jern- og kul miner. Turen går gennem både Cacabelos, som engang var et vigtigt stop på pilgrimsruten men som i dag er mest kendt for sine mange vingårde i El Bierzo- vinregionen. På cykel er der rigtig gode mulighed for at besøge et par bodegaer, som ligger omkring Caminoen. Villafranca del Bierzo er en historisk og smuk by, hvor man sagtens kan bruge lang tid på, at dase rundt i den gamle bydel. Villafranca del Bierzo er har efterhånden har fået slået sit navn fast som et af Spaniens mest fremadstormende vinregioner, og er samtidig en af de smukkeste byer på Caminoen.

Efter Villafranca begynder opstigningen mod O'Cebreiro, som er turen hårdeste. De hårdeste kilometer gemmes dog til i morgen, da disse begynder ved Vega de Valcarse, hvor du overnattter.

Forslag: ønskes tid til at besøge og opleve både Ponferrada, Cacabelos, Villafranca samt et vinhus eller to, kan det anbefales med en overnatning i Villafranca del Bierzo (Molinaseca - Villafranca del Bierzo: 29 km). Næste overnatning vil i så fald blive i O'Cebreiro (Villafranca del Bierzo - O'Cebreiro: 28 stejle km).

 

Vega de Valcarse - Sarria

Dagen begynder med den hårdeste opstigning mellem León og Santiago. Etapen går ad gamle stier, i skyggen birke-, ege- og kastanjetræer til den symbolske bjergtop landsby O'Cebreiro, med en smuk romansk kirke fra det 12. århundrede. Denne landsbyperle bygget i sten, med de karakteristiske gamle halm-tags huse kaldet pallozas, er en af turens højdepunkter. Etapen er en af de smukkeste strækninger, men også en af de hårdeste. Byen ligger oftest indhyllet i tåge men den lille sten-by er yderst charmerende. Er du heldig at komme til byen på en klar dag er udsigten fantastisk.

Efter O Cebreiro er terrænet stadig kuperet, men de største stigninger ligger bag dig. En smuk etape med mange glimrende udsigtspunkter over det omkringliggende landskab. På dagens etape ses de første tørrehuse, kaldet Horreos. Du vil også bemærke, at vejret skifter lidt, da man her er underlagt vinde og nedbør fra Atlanterhavet. Senere passeres byen Triacastela, som betyder "tre slotte", selvom ingen af slottene eksisterer i dag. De kalksten som blev brugt til at bygge domkirken i Santiago kom fra et stenbrud nær Triacastela.

Fra Triacastela fører to veje til Sarria. Vi anbefaler at tage ruten forbi Benedikterklostret i Samos, som blev grundlagt i det 6. århundrede og er et af de ældste kloster i den vestlige verden. Herfra er der en idyllisk cykeltur gennem skoven til Sarria. 

Sarria er en relativ stor pilgrimsby, med alle tænkelige servicefunktioner.

Sarria - Palas de Rei

Galicien er en af de smukkeste regioner i Spanien, både hvad angår natur men også tradition. På dagens etape stiftes yderlige bekendtskab med de herlige traditioner.
Dagens etape er en af de smukkeste etaper på hele pilgrimsruten; en rejse gennem grønne skove, græsklædte enge, frodige frugtplantager og enkle sten-byggede landsbyer.

Terrænet bliver fladere, dog stadig bakket. Ruten fortsætter langs markveje og rolige landeveje gennem det frodige galiciske landskab til Palas de Rei. Palas de Rei er en lille landsby med omkring 2000 indbyggere, med en spændende historie.

Palas de Rei - Santiago

Terrænet ligner det fra de sidste dages cykling, hvilket bestemt ikke gør noget. Der er en rigtig god stemning blandt pilgrimmene, da målet er ved at være nået. Ønsker du en kortere etape, kan denne let opdeles. Eventuelt med en overnatning i O Pedrouzo / A Rua, hvorfra der er ca. 20 km. til Santiago. 

Endestationen for pilgrimsruten, Santiago de Compestela, er et sandt overflødighedshorn af oplevelser og er et af verdens vigtigste kulturelle centret. Byen emmer af charme og har et utal af hyggeligt gader, hvor der er rig mulighed for at prøve de mange lokale specialiteter.

Byens gamle bydel er svært at matche. Omkring domkirken findes byens historiske centrum, der er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Byens monumenter er virkelige kunstperler i forskellige arkitektoniske stilarter.

Dag 8.- Santiago de Compostela og Finisterre

At afsluttte sin pilgrimsrejse i Finisterre sætter det helt rigtige punktum på din pilgrimstur. Turen går i minibus med engelsksproget guide fra Santiago til Finisterre om formiddagen og er tilbage i Santiago midt på eftermiddagen. 

På den smukke, barske og sagnomspundne kyst ”Costa de la Muerte” (dødens kyst), er skæret fyldt med skibsvrag og historier om legender, der blev fanget i den rå og naturlige skønhed. På kystens vestligste punkt findes Finisterre, verdens ende, som romerne kaldte stedet, da det var det vestligste punkt i den kendte verden på den tid. Stedet er for mange pilgrimme et symbolsk sted at afslutte sin pilgrimsvandring – og ikke mindst er det stedet, hvis man gider bevæge sig ned fra de høje klipper, at finde en muslingeskal, som den ideelle souvenir på endt pilgrimsfærd.  

Aftenen nydes i Santiago de Compostela.

Dag 9.- Hjemrejse fra Santiago

Andre lignende rejser

Se alle Camino pilgrimsrejser

Hvad siger vores kunder

Læs vores gæsters anbefalinger

Vores blog

Se flere blogindlæg