ES: (+34) 518 888 465
UK: (+44) 020 81 44 37 11
USA: (+001) 347 480 1050
IRELAND: (+353) 766 805 902
DA: (+45) 36 98 08 63
DE: (+49) 3222/1098400
SE: (+46) 844 68 10 14
BE: (0032) 380 809 30
NL: (+31) 858 883 565
NORGE: (+47) 239 607 02
E:info@spainismore.com
Min ferie

Parador hoteller 6 overnatninger i Madrid og på Parador i unikke UNESCO-byer

Oplev fantastiske Madrid og overnat på tre enestående Parador-hoteller i Alcalá de Henares, Segovia og Salamanca.

Beskrivelse

Spis tapas i Madrid, gå på opdagelse på verdensberømte museer, se eventuelt en fodboldkamp og forkæl dig selv i det enorme udvalg af spændende butikker og på byens fantastiske restauranter. Kort sagt, oplev Spaniens hjerte og puls! Hotellet i Madrid ligger i byens atmosfærefyldte La Latina-kvarter, med masser af tapas barer lige uden for døren, og i gå-afstand til byens vigtigste seværdigheder.

Efter tre overnatninger i Madrid har du tre overnatninger på fantastiske Parador-hoteller i tre historiske byer tæt på Madrid. Billeje** i 3 dage eller bus/togbillet mellem byerne er inkl. prisen*.

(1) Salamanca er en af Spaniens smukkeste byer, og særligt det berømte torv, Plaza Mayor, hører til blandt byens absolutte seværdigheder. Hele Salamancas gamle bydel er som et stort museum, med den ene smukke bygning efter den anden, som omringer byens to katedraler. Salamanca er højborg for Spaniens berømte sortfodskinke, og det er selvfølgelig nærmest kriminelt at tage herfra uden af have prøvet skinke af ypperste kvalitet.

(2) Herefter går turen til Segovia, som er verdensberømt for den romerske viadukt og den gamle bydel, der begge er på UNESCO's liste over verdenskulturarv. Slottet Alcázar er som taget ud af et eventyr. Byens spændende historie er interessant at udforske og de lokale engsretter, som smågrise og lam, er berømte i hele Spanien. Segovias Parador-hotel ligger i udkanten af byen, men med en smuk udsigt over området. 

(3) Alcalá de Henares har en spændende og glorværdig historie. Det var en af romernes vigtigste spanske byer i det 1. århundrede og senere var byen i århundrede besat af Maurerne. Traditionerne, arkitekturen og egnsretterne bærer tydelige sport af den omskiftelige historie. 
Parador-hotellet ligger i centrum af den gamle bydel og har lækre spa- og wellness faciliteter.

Alt i alt en rejse dybt ind i Spaniens hjerte og sjæl, hvor nogle af Spaniens smukkeste byer besøges. En kulturrejse på fantastisk hoteller, mulighed for at prøve nogle af Spaniens mest berømte specialiteter såsom skinke og vin. Naturen er smuk og varieret og i den medfølgende guidebog anbefaler vi den bedste, smukkeste og mest interessante vej at nå fra a til b. 

Madrid - Salamanca: 225 km, 2t 20m.

Salamanca - Segovia: 155 km, 1t en 50m.

Segovia - Alcalá de Henares: 125 km, 1t 30m..

Alcalá de Henares - Lufthavn: 22 km, 25m..

I alt: 541 km.

Velkommen til en unik oplevelse og velbekomme!

Andre Rejser
  • Pris
    fra 5.795 DKK/pers.
  • Dage
    7 dage / 6 overnatninger
Detaljeret rejseplan
Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1-3: Madrid

Ankomst til Madrid og indkvartering på charmerende og centralt placeret 4-stjernet hotel.

Eksempel dag 1: Madrid er en moderne storby med ca. 5 mio. indbyggere, men har samtidig en atmosfærefuld og hyggelig gammel bydel. De tre dage i Madrid kan indeholde vidt forskellige oplevelser, alt efter smag og behag, hvilket vi fortæller meget mere om i den medfølgende guidebog.
Denne dag kan eksempelvis bruges til at skabe sig et overblik, hvilket kan gøres med udgangspunkt i centrum ved Plaza Mayor og Puerta del Sol, hvor omkring den gamle bydel snor sig. Her kan dagen nydes på bedste spanske vis på La Latinas tapasbarer og eventuelt afsluttes med et Flamenco show om aftenen.

Eksempel dag 2: Byen er verdensberømt for sine museer, hvor El Prado hører til blandt verdens ypperste museer. På Reina Sofia kan du opleve Picasso's store og berømte Gernika-billede. Hvis du ikke ønsker at bruge hele dagen på museumsbesøg, er der masser af andre muligeder. Gå på opdagelse i Madrid's spændende forretninger, fra de eksklusive på Calle de Serano til de kreative i Chueca og Malasaña. Er man er til fodbold kunne man passende slå et smut forbi en af verdens største 'fodbold-helligdomme', Real Madris's hjemmebane, Estadio Santiago Bernabeau, hvis museum også er et besøg værd.

Eksempel dag 3: Madrid er mulighedernes by. Hvad med et besøg i en af Madrid smukke parker, dase rundt i Retiro eller Casa Campo. Skal der ske lidt mere kan man besøge Warner Brothers pendent til DisneyWorld, som ligger lidt uden for byen. Madrid bliver man ikke træt af, der er altid nye spændende hjørner at opleve.

 

Dag 4: Salamanca

Første stop er Salamanca, 225 km. nordvest for Madrid. Den gamle universitetsby er som et stort museum og de mange studerende sørger for at her aldrig er kedeligt. Byen har blandt andet en af Spaniens smukkeste pladser, og den gamle bydel er en fryd for øjet - og er selvfølgelig på UNESCO's liste over verdenskulturarv. Der er flere spændende stop undervejs fra Madrid til Salamanca, blandt andet Franco's omstridte monument fra borgerkriger, Valle de los Caidos (de faldnes dal) og byen Avilá hvis gamle bydel er omkrænset af en smuk romersk bymur.

Link til hotel.

 

Dag 5: Segovia

Turen går mod sydøst til byen Segovia. Her findes den verdensberømte romerske akviadukt som også er på UNESCO verdenskulturarvsliste tillige med Segovias gamle bydel. En fantastisk by at udforske. Udsigten fra slottet Alcázar er forbløffende. Slottet inspirerede Walt Disney til eventyret om snehvide. 

Området er kendt for 'cuchinillo' som er små grise, tilbredt til perfektion. Gå glip af dette traditionelle måltid.

Link til hotel.

 

Dag 6: Alcalá de Henares

Alcala de Henares ligger umiddelbart øst for Madrid, er fødested for den hæderkronede Miguel de Cervantes, forfatter til "Don Quixote", samt hjemsted for et af de mest prestigefyldte universiteter i Spanien. Dets rige kulturelle arv bestående af kirker, klostre og universitetsbygninger, bringer dig tættere på det spanske liv under den spanske guldalder. 

Link til hotel.

 

Dag 7: Hjemrejse

Hjemrejse fra lufthavnen i Madrid.

 
Pris information

fra 5.795 DKK/pers. Per person i delt dobbeltværelse

Tillæg for enkeltværelse:1.500 DKK

Inklusiv
  1. Flyrejse t/r til Madrid fra København, Oslo (evt. tillæg fra Billund og Aalborg) 
  2. 6 overnatninger inkl. morgenmad - 3 på lækkert hotel centralt beliggende i Madrid og 3 overnatninger på 3 forskellige og fantastiske Parador-hoteller 
  3. Billeje i 3 dage** (Ford Fiesta el. lign.) eller bus/togtransport mellem byerne (det skal oplyses ved bestilling om der ønskes billeje eller offentlig transport) 
  4. Guidebog, kort med rutevejledninger mv. 
  5. 24/7 assistance og hjælp 
  6. Altid afrejse torsdag - onsdag. Kan ændres, men de 3 Parador-overnatninger skal starte søndag.
Ej inklusiv
  1. *Bus eller tog er inkl. mellem byernes busstationer men ikke mellem hotel og busterminal/togstation, samt mellem lufthavn og hotel i Madrid. 
  2. **Ej inkl. one-way gebyr for afhentning i centrum og aflevering i lufthavn. Betales ved afhentning. Basisforsikring inkl.
  3. Fuld forsikring og ekstra chauffør kan tilkøbes ved afhentning.
Muligt/Valgfrit
  1. Gør din rejse personlig: Udvid opholdet, tilføj spændende og autentiske oplevelser mv.
  2. Billeje: Sig til såfremt du ønsker en anden bilkategori.
  3. Forlængelse af ophold i eks. Madrid, eller andre steder kan arrangeres.
  4. Prisen inkluderer 1 Spain is More rejseguidebog pr. 4 rejsende. Såfremt du ønsker at tilkøbe én eller flere ekstra eksemplarer, kan dette gøres ved bestilling. Pris 20€/stk eller 30€/stk ved bestilling senere end 6 uger før afrejse.
  5. Afbestillingsforsikring fra Gouda: 6 % af rejsens pris (kan tilvælges ved bestilling). Læs mere her.

Rejseerfaringer fra vores gæster

Tilføj unikke oplevelser til din rejse
Sitemap| Bestilling af rejse| Spørgsmål| Links| Rejsebetingelser| Rettigheder| Kontakt Sikker betaling med: Pago seguro con tarjeta de crédito / débito y Paypal