Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Vandring blandt Europas tinder

Picos de Europa i det nordvestlige Spanien byder på ren luft, behageligt klima, forrevne klipper, blanke bjergsøer, kongeørne og gemser. Her er vandreture på alle niveauer, og havet er ikke langt borte.

2009-05-12

Sceneriet kalder på et overbærende smil. En lille familie, som energisk forsøger at forcere klippefremspring, høje trin og løse sten med et skrigende barn i en ganske almindelig klapvogn. Manden sveder, og fruen bander på spansk, mens de skiftevis løfter og slæber vognen over stok og sten. Et håbløst projekt.

Picos de Europa er absolut ikke til klapvogne. Det smukke bjergmassiv lidt tilbagetrukket fra Atlanterhavet og den spanske nordkyst indbyder i stedet til vandrestøvler, turrygsæk, kamera, kikkert og en hat til beskyttelse mod solen.

Højlandet med de takkede tinder er et stykke utæmmet Spanien fjernt fra strandpromenader, betonhoteller og smarte cafeer. Her i bjergene er der blot den rene luft, forrevne klipper, nøgne bjergtoppe og majestætiske kongeørne. Samt barer, der serverer hjemmelavet cider og en krads blåskimmelost, som smadrer smagsløgene.

Bjergene er også populære blandt spanske turister, der om sommeren valfarter hertil. Ikke mindst folk fra millionbyen Madrid og de omliggende byer drager i stor stil til området. De flygter fra den kvælende varme i juli og august, da temperaturer op mod 40 grader ikke er usædvanlige. I Picos de Europa er luften frisk, og der er sjældent ubehageligt varmt på grund af højderne og nærheden til Atlanterhavet.

Den sidste kristne bastion

For mange religiøse spaniere har bjergene en særlig betydning. Det vejrbidte område og de uvejsomme omgivelser har status som kristendommens sidste bastion mod de islamiske maurer, der rykkede frem i Spanien for mere end 1.000 år siden.

Nationalhelten Pelayo holdt sig skjult i områdets huler, da han i 700-tallet kæmpede mod maurerne ved Covadonga. Her er der opført en kirke, og i en grotte i bjerget er der indrettet en helligdom til Jomfruen af Covadonga, som er et af de mest besøgte pilgrimssteder i Spanien. Klippehulen La Santa Cueva ligger fantastisk omgivet af både vandfald og en dyb sø.

Men vandrefolket er i overtal. Hyppige regnbyger og fortidens gletsjere har gennem årtusinder skabt brusende floder, idylliske søer, spidsryggede bjerge, lange slugter og dybe dale, der gør området til et paradis for vandrere og andre med hang til uspoleret natur.

Dyreliv er her også masser af. Man ser hyppigt gåsegribbe, sortspætte, rådyr, gemser, får og geder. I de lave dale græsser køerne, som altid kan høres på grund af koklokkerne, som de har om halsen.

Man kan være heldig at se kongeørne, mens vildsvinene, ulvene og bjørnene gemmer sig godt.

Vandring bliver til klatring

Selv om terrænet i Picos de Europa ikke er til klapvogne, er der stier og ruter for enhver smag.

Fra overkommelige spadsereture i bunden af en dal, hvor underlaget er solidt og stigningerne begrænsede - her kan de fleste være med i kondisko eller sandaler - til seriøs bjergvandring med stejle klipper og store højdeforskelle, der visse steder gør vandring til klatring. Her kræver strabadserne en fornuftig kondition, og vandrestøvler er at foretrække.

En god begynderrute er Ruta Cares, der følger floden af samme navn. Vandringen begynder i den lille landsby Poncebos, og stien går gennem den mere end 10 km lange kløft, hvor bjergsiderne nogle steder strækker sig 1.000 meter op i højden. Der er stejle passagerer, men andre steder er ruten forholdsvis flad. Til gengæld er der nogle steder meget langt ned, for visse steder er stien kun en hylde på en bjergside.

Man passerer smalle åbninger og vandrer gennem tunneller udhugget i klipperne, mens rovfuglene svæver højt oppe. Udsigten undervejs er formidabel, og forude venter en kølig fadøl eller en forfriskende cafe con leche på en af cafeerne i den lille by Cain.

En anden let vandring er rundturen omkring bjergsøerne Lago Enol og Lago Ercina, der ligger i godt 1.000 meters højde. Her er omgivelserne grønne, og man passerer græssende køer og små hytter, hvor hyrderne holder til.

Med kabelbanen helt op

Mere barskt er der i højderne, som bedst nås med mekanisk hjælp. Kabineliften Fuente Dé bringer passagererne op i 1.823 meters højde på tre minutter og fyrre sekunder. På den måde snyder man sig til 753 højdemeter og ender i et goldt, forvredet og dramatisk bjerglandskab, hvor vinden blæser kraftigt om klippehjørnerne, så man selv på en varm sommerdag har brug for en vindjakke.

Heroppe skifter vejret hurtigt, og solskin kan på ingen tid blive afløst af svær tåge eller heftig regn.

Fra kabelbanens endestation er der en håndfuld velafmærkede stier og ruter, der varierer i sværhedsgrader fra nem til vanskelig. Flere af dem har udsigt til Naranjo de Bulnes, der med en højde på 2.519 m er den mest karakteristiske blandt Picos de Europa.

Kilde: Jyllands Posten

Klik og bestil din vandreferie i Picos de Europa. 

Tilbage