Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Den Ultimative Guide til Aktive Oplevelser i Nordspanien

Nordspanien: Et Paradis for Aktive Rejsende i Alle Sæsoner. Nyd de behagelige sommertemperaturer og udforsk naturens mangfoldighed, som byder på eventyr for enhver. Opdag vores bedste aktivitetsforslag, ideelle til enhver kør-selv-ferie.

2023-12-14

Hvilke aktiviteter skal jeg vælge i Nordspanien?

Nordspanien tilbyder en række aktiviteter i verdensklasse. Herunder har vi samlet en liste over de aktiviteter, som du bør inkludere på din multi-adventure rejse i Nordspanien.

At finde det rette sted og den rette udbyder/guide, kan være en jungle.Spain is More specialiserer sig i at tilbyde skræddersyede oplevelser i Spanien, herunder aktive muliti-adventure rejser i Nordspanien. Vi kan hjælpe med at arrangere præcis den aktivitet, eller de aktiviter, der passer til dine færdighedsniveauer, fra komplette nybegyndere til mere erfarne eventyrere. Vi samarbejder med de bedste udbydere og guider i regionen og kan sørge for alt nødvendigt udstyr samt erfarne guider, der sikrer en sikker og mindeværdig oplevelse. Uanset om du er på udkig efter en mild introduktion eller et mere udfordrende eventyr, kan Spain is More hjælpe med at skabe en oplevelse, der passer perfekt til dine behov og færdigheder.

 

Barrancos el. Canyoing

(Cantabrien, Asturien og Aragon)

'Barrancos' refererer til aktiviteten kendt som 'canyoning' eller 'kløftsport' på dansk. En bjergaktivitet gennem naturlige vandløb eller bifloder, ved at vandre, klatre, hoppe, svømme og rappelle. En fantastisk oplvelse, der kombinerer forskellige aspekter af eventyrsport.

Nordspanien er anerkendt som et af de bedste steder til at dyrke canyoning, grundet dens unikke og varierede geografi. Området byder på en massevis af naturlige kløfter og floder, som er ideelle til denne aktivitet. Terrænet i Nordspanien varierer fra blide strømme til mere udfordrende kløfter, hvilket gør det til et perfekt sted for både nybegyndere og erfarne barrancos-entusiaster.

 

Surf i Nordspanien

(Baskerlandet og Cantabrien)

Surf Northern Spain Holiday

 

Måske har du set videoer af surfere, der kører 'tube-rides' under flere meter høje bølger på Hawaii. Så vildt behøver det ikke være! Faktisk er Nordspanien kendt som et af verdens bedste surf-områder, hvortil surfere fra hele verden valfarter, for at opleve unikke surf-miljø.

Du kan tage surfkurser, der varierer fra et par timer til flere dage, eller blot leje udstyret og udforske på egen hånd. Valget af strand afhænger af dit niveau, og mange strande tilbyder gode forhold for nybegyndere, samt beskyttede områder for mere avancerede surfere, selv på blæsende dage.

Stranden skal kunne levere en god oplevelse, selvom det skulle blæse lidt ekstra. Der må gerne være områder af stranden, som ligger i læ bag klipper, eller strømforholdene gør, at stranden stort set altid er egnet til surf, hvilket gør at du stort set altid kan gennemføre aktiviteten. Samtidig skal det være en dygtig udbyder, med gode guides og ordentligt udstyr. Det gør jo heller ikke noget at byen og atmosfæren indbyder til feriestemningen, når man er færdig med at kæmpe med boardet og bølgerne.

 

Hulevandring (Espeologia)i Nordspanien

(Castilla-León, Cantabrien)

Hulevandring Caving Northern Spain

Mange steder er Nordspanien som en hullet ost, fyldt med underjordiske huler. Har du nogensinde oplevet jordens indre? Det er en magisk oplevelse. Hulevandring kan foregå på alle niveaur. Den lette version er naturmæssig stadig meget smuk, men ikke så adrenalin-berusende. Hvis du er på jagt efter et eventyr er der lidr flere højder, rapelling og måske lidt vand ift. den helt letter variant. Forestil dig, at du bliver iført våddragt, hjelm og rapellingudstyr, og går med to dygtige guider, i en lille gruppe, gennem en almindelig drypstenshule, som alle betalende turister har adgang til. For enden af 'turistturen' tages en afstikker, væk fra den anlagte sti. Her er ingen lys udover jeres pandelamper, og du kan høre en svag rislen fra den underjordiske å. Temperaturen er 7 grader, og det eneste du har fokus på, er at træde rigtige på de sten som naturen har lagt, hvor den fandt det rigtigt. I det lille vandløb kaster du dig ned, for at gøre våddragten våd. Det giver kortvarrigt en kold rislen, men den varmes hurtigt op af kroppen. 

Du lyser op mod loftet med din pandelampe, og opdager du befinder dig i et kæmpe galleri med 25 meter til loftet. For dine fødder ligger en lille sø med det klareste vand, og bagved et lille vandfald. Du hopper i, for den chance får du ikke igen - en underjordisk lagune. Det er let at se, hvilken vej vandet løber, hvilket samtidig angiver den vej du skal følge. Nogle gange skal der rappelles (de to guider er yderst kyndige, og selv nybegyndere kan være med), nogle gange skal der springes ned i et bassin, kun oplyst af en pandelampe. Sådan fortsætter turen i 2 timer, indtil du langt nede af bjerget, klemmer dig ud i lyset, gennem et hul i klippevæggen. En fantastisk oplevelse, som du altid vil huske.

Barrancos kan sagtens gøres andre steder, og også som en lettere tur, men mørke og fornemmelsen af at være inde i jorden, kommer man ikke udenom. Til eventyreren der vil prøve lidt ekstra.

 

Via Ferrata i Nordspanien

(Castilla-León, Cantabrien, Aragon)

Via Ferrata

Vi kravler ud af bjerget igen efter hulevandringen. I Nordspanien ligger nogle af Europas bedste Via-Ferrata-baner. I bund og grund er Via-Ferrata bjergbestigning, men på anlagte baner, hvor der i forvejen er afsat trin, trukket reb og net. Du er altid sikret, og turen er altid i følge med guide. Der findes baner på forskellige niveauer, altid i meget smukke omgivelser.

En helt fantastisk oplevelse i den smukke natur. Det er selvsagt vigtigt, at du ikke er bange for højder.

 

Kano/Kajak i Nordspanien

(Asturien, Baskerlandet, Galicien)

Kayak Northern Spain

En slentrende kanotur gennem bjergdale, hvor floden flyder stille og roligt mellem klipper og tinder, forbi små idylliske landsbyer, hvor du kan stoppe op til frokost eller nyde en øl på vejen. Disse ture kan også sagtens være i kajak.

I Nordspanien findes mange skønne muligheder for alt fra en 3 timers tur, til et par dage. Du køres typisk fra mødestedet og i aftalt afstand op af floden, hvorfra du seljer eller driver tilbage til udgangspunktet. Medbring en madpakke fra det nærmeste supermarkedet, eller få den med fra hotellet. En ideel måde, at opleve naturen fra en anden side.

Husk, at Spain is More tilbyder en meget populær kajaktur i Galiciens fjorde.

 

Vandring og vandreferier i Nordspanien

Hiking Picos de Europa Northern Spain

Vandreferier er populære som aldrig før, og selvfølgelig er de det! En vandreferie er afhængighedskabende, Sommerhalvårets skiferie. Der findes få steder i verden, som modtager flere vandregæster end Nordspanien. En stor del af dem skyldes selvfølgelig Camino, som skærer gennem hele Spanien på alle leder og kanter. Spain is More har lavet Camino-rejser siden 2009, og sendt rigtig mange vandrere afsted. Men, Nordspanien er så meget mere end Caminoen. Bjergene, som Picos de Europa og Pyrenæerne, og de knap så høje bjerge som i La Rioja og Galicien er ideelle til vandring - også over flere dage. En af vores mest populære fler-dages vandreferier er i Picos de Europa bjergene. 

Det er muligt at vandre alle steder, og det behøver ikke være noget planlangt. Men ønsker du en rejser over flere dage, kræver det en vis planlægning, og den har vi flere gode forslag til.

 

Bjergbestigning i Nordspanien

(Castilla-León, Cantabrien, Aragon)

Vel det nærmeste man kommer på det ultimative ekstrem-eventyr. Men, det behøver ikke være så ekstremt - det kan faktisk gøres på alle niveauer, så længe du ikke er alt for bange for højder. Det hanldler om at finde de rigtige bjergene, og ikke mindst de helt rigtige guider, med det helt rigtige udstyr. Der er rigtig mange gode muligheder flere forskellige steder i Nordspanien. 

Tilbage