Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Al-Andalus: 9-dages luksustogrejse gennem Spaniens skjulte perler og ikoniske byerFra Sevilla til Madrid (eller omvendt)

Al Andalus
Kort Al-Andalus: 9-dages luksustogrejse gennem Spaniens skjulte perler og ikoniske byer Fra Sevilla til Madrid (eller omvendt)

Rejs som i Belle Époque-tiden: Al-Andalus byder på en unik kombination af luksus, kulturarv og kulinariske oplevelser – fra mauriske paladser til middelalderlige byperler.

Tag med på en eventyrlig togrejse gennem Spaniens sydlige og centrale regioner – hvor Al-Andalus forener historie, kultur og luksus på skinner.

 

OBS: Nyt 2026-program!
Det legendariske tog Al-Andalus kører nu mellem Sevilla og Madrid – gennem Andalusien, Extremadura og Castilla-La Mancha. Rejsen kombinerer de berømte andalusiske perler som Sevilla og Córdoba med spanske juveler som Toledo og Cáceres – krydret med unik natur og kultur i verdensklasse.

 

Turen starter i enten Sevilla eller Madrid – og slutter tilsvarende i den modsatte ende. I det følgende beskrives ruten med start i Sevilla. Sevilla er en af Europas smukkeste byer, hvor du overnatter én nat før eller efter togrejsen. Togrejsen er inkl. helpension og overnatning i egen luksuskupé. Alle ekskursioner, entréer m.m. er naturligvis inkluderet.

Rejsen fører dig gennem nogle af Spaniens mest ikoniske byer som Sevilla, Córdoba og Madrid – krydret med skjulte perler som middelalderbyen Cáceres og den historiske juvel Toledo. Undervejs oplever du både Andalusiens livlige kultur, Extremaduras unikke natur og Castilla-La Manchas stemningsfulde landskaber.

Toget tilhører samme serie, der tidligere transporterede medlemmer af det britiske kongehus på ferie langs Den Franske Riviera. Når du træder ind på perronen og bliver ført til din private luksuskupé, mærker du straks Belle Époque-detaljerne og den autentiske fornemmelse af ægte luksus.

Dette er en rejse med stil i første klasse gennem Spaniens sydlige og centrale regioner. Al Andalus tilbyder to kategorier af kupéer: Grand Class Room og Deluxe Suite (tryk link for yderligere om kupeerne).

At rejse med Al Andalus-toget er ikke bare transport – det er en oplevelse i sig selv. En rejse, hvor du fordyber dig i Spaniens historie, kultur, landskaber og gastronomi, mens du lader dig føre med af togets rolige rytme.

Spain is More fuldender din oplevelse og tilpasser rejsen efter dine ønsker. Prisen inkluderer en overnatning med morgenmad på et charmerende hotel i både Sevilla og Madrid før eller efter togrejsen (ønskes flere overnatninger kan dette bestilles).

Transport til eller fra Sevilla/Madrid kan arrangeres efter ønske.

Læs mere om togrejsen med Al-Andalus her

BLOG: Klik her for inspiration til din rejse med Al-Andalus og de andre luksustog i Spanien

 

Togrejsen kan opleves i dokumentarserien 'Verdens smukkeste togrejser', som kan ses på DR.

 

BEMÆRK: (Angivne program og priser gælder for togrejser i 2026)

Vis kalender
Inklusiv
  1. 8 x overnatninger:  1 x overnatninger på charmerende hotel i Sevilla, 1 x overnatning på godt centralt hotel i Madrid + 6 x overnatninger ombord på Al Andalus.
  2. 8 x morgenmad.
  3. 6 x middage og 6 x frokoster ombord på toget med typiske retter fra de forskellige regioner (herunder vin, kaffe og likør). 
  4. Fly fra København/Hamburg/Billund/Aalborg til Sevilla/Malaga/Madrid t/r  - inkl. 1 stk check-in bagage p.p.*
  5. Transport fra Malaga/Madrid til/fra Sevilla med højhastigshedstog.
  6. Musik og underholdning i ”pub-vognen”. 
  7. Programfastsatte udflugter inklusive entré til museer, katedraler, klostre mv. 
  8. Luksusbus til ekskursioner (bussen ledsager toget under hele rejsen).
  9. Dagens aviser og blade.
  10. Permanent sikkerhedsservice/vagt. 
  11. Flersprogede guider under hele togturen. 
  12. 24/7 nødtelefonnummer.
  13. Skatter og afgifter.
  14. Ingen obligatoriske drikkepenge.

    **Med mindre andet er specificeret i tilbuddet. Vægt afhænger af flyselskab (typisk mellem 20 og 23 kg.). 
Ej inklusiv
  1. Opgradering til luksussuite: 8.575 kr/person.
  2. Læs mer om Suite Deluxe og Gran Class Room
  3. Korte lokale bus eller taxi transporter, eksempelvis fra/til lufthavn til/fra lokal bus- eller togstation eller hotel.

 

Muligt/Valgfrit
  1. Gør din rejse personlig: Udvid opholdet, tilføj spændende og autentiske oplevelser mv. Tilføj eventuelt ekstra overnatninger i Madrid, Sevilla, Mallaga. 
  2. Opgrader til Suite Deluxe.
  3. Trykt guide. Hvis du foretrækker den trykte guide, kan den købes for 30 euro pr. eksemplar. (Du kan tilføje det, når du køber rejsen).
  4. Transport fra lufthavn/togstation til hotel på ankomstdagen.
  5. Transport fra hotel til lufthavn på afrejsedagen.
  6. Afbestillingsforsikring. Koster 7% af rejsens pris og kan tilføjes i forlængelse af evt. accept af tilbud. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Læs mere om afbestillingsforsikring her. 
  7. Rejseforsikring. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforskring, for vejledning omkring forsikringstype kontakt Gouda eller din salgskonsulent i Spain is Mores. Du kan klikke ind her og købe en rejseforsikring. Overvej evt. en års-rejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring. 

Al-Andalus: 9-dages luksustogrejse gennem Spaniens skjulte perler og ikoniske byer

Fra Sevilla til Madrid (eller omvendt)

fra
52.800 DKK/pers.
Modtag Tilbud
Tillæg for enkeltværelse: 37.600 DKK

Dagsprogram

Al-Andalus: 9-dages luksustogrejse gennem Spaniens skjulte perler og ikoniske byer
Fra Sevilla til Madrid (eller omvendt)

Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1. (lørdag) Ankomst til Sevilla

Velkommen til Sevilla – en af Spaniens smukkeste og mest stemningsfulde byer, hvor historie og livsglæde mødes i en unik blanding af farver, flamenco og fortryllende arkitektur.

Rejser du om foråret, mærker du straks duften af forår i luften, mens de grønne træer i byens parker springer ud og giver Sevilla et friskt og livligt skær. Om efteråret er det de modne appelsiner, der fylder luften med deres sødlige duft, mens de hænger fra træerne i den gamle bydel.

Sevilla indbyder til at gå på opdagelse til fods, hvor hver gade og hvert torv gemmer på en historie. Du overnatter på et charmerende hotel i centrum – det perfekte udgangspunkt for at nyde Sevillas stemning, før eventyret med Al Andalus begynder.

Husk, at du ved bestilling kan booke flere overnatninger i Sevilla, hvis det ønskes.

Dag 2. (søndag) Sevilla – Córdoba

Velkomst af rejsende i Sevilla kl. 10.00 (mødested oplyses senere). Vi starter med et besøg i Andalusiens hovedstad, som har Spaniens største historiske centrum. Efter frokost nyder vi en panoramatur i byen, inden vi går ombord på toget Al Andalus. Her venter en velkomstskål, præsentation af personalet og indkvartering i kupéerne. Middag serveres ombord, mens toget kører mod Córdoba. Overnatning i Córdoba.

Dag 3. (mandag) Córdoba – Cádiz – Jerez

Efter morgenmaden besøger vi den storslåede Mezquita-Katedral og fortsætter rundturen i Córdoba, som under emiratet og kalifatet i middelalderen var Europas største og mest lærde by. Frokost serveres ombord på vej til Jerez. Om eftermiddagen besøger vi Cádiz – kendt som “La Tacita de Plata” og betragtet som den ældste by i Vesten. Middag i Cádiz og overnatning i Jerez.

Dag 4. (tirsdag) Jerez – Zafra

Efter morgenmaden oplever vi Jerez, herunder det berømte hesteshow “Cómo Bailan los Caballos Andaluces” – et enestående rideballet til spansk musik. Frokost nydes på en lokal restaurant, hvorefter vi besøger en traditionel vinbodega. Om aftenen serveres middagen ombord, mens toget kører mod Zafra. Overnatning i Zafra.

Dag 5. (onsdag) Zafra – Cáceres – Mérida

Mens vi nyder morgenmaden, ankommer toget til Cáceres – en UNESCO-verdensarvsby, hvor gader, pladser og paladser er imponerende velbevarede. Byens blanding af kulturer gør besøget til en helt særlig oplevelse. Frokost serveres ombord på vej til Mérida, endnu en UNESCO-by grundlagt i år 25 f.Kr. Her træder vi ind i romerrigets storhedstid og udforsker de enestående arkæologiske levn. Middag og overnatning i Mérida.

Dag 6. (torsdag) Mérida – Alcázar de San Juan

Mens vi spiser morgenmad, ankommer toget til Alcázar de San Juan i Castilla-La Mancha – en region kendt verden over for sine vine og oste. Her besøger vi et håndværksmejeri og en lokal vingård, inden vi spiser frokost i området. Om eftermiddagen går turen til Campo de Criptana, berømt for sine ikoniske vindmøller, som inspirerede Cervantes i Don Quijote. Tilbage i Alcázar de San Juan serveres middagen ombord, og vi overnatter i byen.

 

 

Dag 7. (fredag) Alcázar de San Juan – Toledo – Aranjuez

Efter morgenmaden ankommer toget til Aranjuez. Herfra tager vi på udflugt til Toledo – en UNESCO-by, der engang var Spaniens kejserlige hovedstad og en af Europas mest monumentale byer. Her oplever vi den unikke blanding af kristne, muslimer og jøder, afspejlet i arkitekturen: den gotiske katedral, en moské fra 900-tallet og to synagoger. Frokost i Toledo. Om eftermiddagen besøger vi Det Kongelige Palads i Aranjuez og de storslåede haver, også på UNESCO’s verdensarvsliste. Middag serveres ombord, og overnatning i Aranjuez.

 

Dag 8. (lørdag) Aranjuez – Madrid

Efter at have nydt den sidste morgenmad ombord tager vi afsked med toget og dets besætning. Al-Andalus rejsen slutter i Madrid omkring kl. 13.30.

Herefter finder du vej til hotellet i Madrid og har resten af dagen til at udforske byen på egen hånd. Selvom du nu er på egen hånd, giver Spain is More dig udførligt guidemateriale med masser af gode tips og spændende informationer, så du kan opleve det bedste af Spaniens livlige hovedstad – fra verdensklasse museer og kongelige paladser til stemningsfulde kvarterer og autentiske tapasbarer.

Dag 9. (søndag) Madrid

Rejsen afsluttes efter morgenmaden, medmindre du har valgt ekstra overnatninger i Madrid.

Andre lignende rejser

Se alle Togrejser

Hvad siger vores kunder

Læs vores gæsters anbefalinger

Vores blog

Se flere blogindlæg