Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Las Médulas i El Bierzo – en unik oplevelse på Caminoen og i Nordspanien
Oplev Las Médulas: spektakulær natur, romersk historie og vandring i El Bierzo
2022-07-07
Las Médulas i El Bierzo er en af de mest imponerende naturoplevelser i Nordspanien. Det særlige landskab, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, kombinerer dramatisk natur med en fascinerende historie fra romertiden.
Hos Spain is More anbefaler vi altid Las Médulas som en oplevelse, du ikke må gå glip af – uanset om du går eller cykler Caminoen til Santiago eller er på kør-selv ferie i Nordspanien.
Las Médulas – romersk guldmine og verdensarv
Las Médulas var engang den største romerske guldmine i hele imperiet. Ved hjælp af den avancerede teknik ruina montium sprængte romerne bogstaveligt talt bjergene indefra ved at lede enorme mængder vand gennem dem.
I dag står resultatet tilbage som et helt unikt landskab med røde klippeformationer, grønne skove og bløde bakker. Det er netop denne kombination, der gør Las Médulas til noget helt særligt blandt seværdigheder i Nordspanien.

Vandring i Las Médulas – oplev naturen i El Bierzo
Las Médulas er perfekt til vandring, og området byder på flere markerede ruter i forskellige længder. Her kan du opleve landskabet helt tæt på, gå mellem de karakteristiske formationer og nyde stilheden i kastanjeskovene.
Et af de største højdepunkter er Mirador de Orellán, hvor du får den klassiske udsigt over Las Médulas. Det er en kort, men stejl tur – og absolut indsatsen værd.
Uanset hvilken rute du vælger, er vandring i Las Médulas en oplevelse, der skiller sig ud fra den klassiske Camino.
Las Médulas på Caminoen – sådan gør vores gæster
Hvis du går Caminoen mellem León og Santiago, er Las Médulas en oplagt mulighed for at tilføje en ekstra oplevelse til din rejse.
Nogle gæster vælger at tage en ekstra overnatning i Molinaseca, som ligger ca. 15 km fra Las Médulas. Det giver tid til at opleve området i roligt tempo. Vi transporterer dig frem - og nogle timer senere - tilbage, da offentlig transport dertil er tæt på en umulighed.
En anden løsning, som ikke kræver to overnatninger i Molinaseca er, at vi arrangerer transport til Las Médulas fra Molinaseca om morgenen. Her kan du vandre i området og senere blive hentet og kørt videre til dit hotel i Villafranca del Bierzo.
På den måde springer du etapen mellem Molinaseca og Villafranca over – men det er samtidig en af de etaper, vi ofte anbefaler at bytte ud med netop denne oplevelse. Har du bagagetransport, bliver den transporteret på normal vis til Villafranca del Bierzo, så den behøver du ikke tænke på.
Er du på cykel, og på forhånd ved, at du ønsker at besøge Las Medulas, anbefaler vi en kort Caminoetape, hvor du evt. selv kan cykle til Las Medulas i stedet. Alternativt to overnatninger i Molinaseca eller Ponferrada, enten med afhentning som beskrevet herover, eller egen cykeltur dertil.
Las Médulas på kør-selv ferie i Nordspanien
Rejser du på kør-selv ferie i Nordspanien, er Las Médulas et oplagt stop i El Bierzo.
Området ligger tæt på Ponferrada og Villafranca del Bierzo og passer perfekt ind i en rundrejse i Nordspanien. Det er en anderledes og autentisk oplevelse, som mange af vores gæster fremhæver som et af højdepunkterne på deres rejse.
Derfor skal du opleve Las Médulas
Las Médulas er meget mere end en seværdighed. Det er en kombination af natur, historie og vandring, som giver en helt særlig oplevelse af El Bierzo og Nordspanien.
Hos Spain is More handler det om at vise dig de steder, du ellers ikke ville finde – og Las Médulas er et af dem. I vores guidemateriale giver vi anbefalinger til vandreture og gode råd.
Tilbage
Overvejer du at vandre eller cykle Caminoen?
Camino Lebaniego, Camino San Salvador, Camino dos Faros, Camino De Santiago con niños