ES: (+34) 518 888 465
UK: (+44) 020 81 44 37 11
USA: (+001) 347 480 1050
IRELAND: (+353) 766 805 902
DA: (+45) 36 98 08 63
DE: (+49) 3222/1098400
SE: (+46) 844 68 10 14
BE: (0032) 380 809 30
NL: (+31) 858 883 565
NORGE: (+47) 239 607 02
E:info@spainismore.com
Min ferie

Galicien: Spaniens hemmelige perle

Oplev det overdådige, smukke og kulinariske spændende hjørne af Spanien

Beskrivelse

Oplev det fortryllende Galicien - Spaniens hemmelige hjørne i nordvest

Tag på opdagelse i Galiciens eventyrlige charme; romantiske gamle bydele, fantastiske strande, romerske bymure, smukke krogede gader og delikate fiskerestauranter.

Spaniens nordvestligeste region tilbyder barske og klippefyldte kyster, fremadstormende vinregioner og et i øvrigt ofte solrigt og behageligt klima. Det er ikke uden grund, at denne del af Spanien er det foretrukne feriemål for mange spaniere. 

Hotellerne er udvalgt med stor omhu, for at give det bedste udgangspunkt for de mange autentiske og charmerende oplevelser som er i vente. Før afrejse modtager du en personlig guidebog med forslag til alt det bedste af Galicien, således bruger du tiden rigtigt, for Galicien er fuld af attraktive og spændende oplevelser for både øjne, ører og ikke mindst mund.

Ferien kan kombineres med dejlige spa- og wellnessophold, golf, fiskeri, cykel- og vandreture - og selvfølgelig enestående vinruter, samt en række andre aktiviteter. 

Kontakt Spain is more for ydereligere information. 

Andre Rejser
  • Pris
    fra 7.490 DKK/pers.
  • Dage
    8 dage / 7 overnatninger
Detaljeret rejseplan
Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1: Porto

Porto er byen, som har lagt navn til både landet Portugal og til portvinen, og den er Portugals næststørste by efter Lissabon. Byen, som også kaldes Oporto, er en gammel by med en fod fast plantet i den industrielle nutid.

Den gamle bydel breder sig over skråningerne ned mod Douro-floden og er i dag optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste. São Francisco-kirken fra det 14. århundrede er en af byens store seværdigheder ligesom de lokale portvinskældre, hvoraf de fleste ligger i Vila Nova de Gaia på den anden side af floden.

En spændende by, hvor vi kan anbefale at tage en overnatning eller to mere, hvis tiden er til det.

Dag 2 og 3: Rias Bajas

Rias Bajas-kysten er rig på spændende oplevelser og storslået natur. Klimaet er behageligt og sommerligt store dele af året, hvilket har gjort området til et populært feriemål for spanierne. En af Spaniens bedste strande ligger på den fredede Cies ø. 

Området oser af charme og man kan bruge masser af tid på at udforske de små ferie- og fiskerbyer langs kysten. Fra en lille fiskerby i området kommer Spaniens mest berømte muslinger, som er en delikatesse, og som selvfølgelig serveres med en køligt flaske Albariño til. Hele området emmer af stemning, smuk natur og behagelig atmosfære og som blot inviterer til forkælelse.

Endestationen for pilgrimsruten ”Camino de Santiago” er et sandt overflødighedshorn af oplevelser og er et af verdens vigtigste kulturelle centret. Byen emmer af charme og har et utal af hyggeligt gader, hvor der er rig mulighed for at prøve de mange lokale specialiteter.

Dag 4 og 5: Rias Altas

Overnatning: ***Hotel med pool ved Rias Altas kysten

På turen nordpå er der mange spændende stop. Et af de obligatoriske er endestationen for pilgrimsruten ”Camino de Santiago”, Santiago de Compostela. Byen er et sandt overflødighedshorn af oplevelser og er et af verdens vigtigste kulturelle centret. Byen emmer af charme og har et utal af hyggeligt gader, hvor der er rig mulighed for at prøve de mange lokale specialiteter.
Byens gamle bydel er svært at matche. Omkring domkirken findes byens historiske centrum, der er på UNESCO’s liste over verdensnaturarv. Byens monumenter er virkelige kunstperler i forskellige arkitektoniske stilarter. Ønsker du at forlænge din ferie, kan et par overnatninger i Santiago anbefales.

Helt ud mod Atlanterhavet ligger La Coruña, hvis historie er tæt forbundet med den gamle fiskeri- og trafikhavn. De spændende romanske gader, pladser og middelalderkirker er alle smukke og interessante. Det store akvarium og det spændende videnskabsmuseum er bestemt besøg værd.

Turen går videre mod øst. Kyststrækningen i Rias Altas byder på en række billedskønne klostre, kirker og middelalderlige byer, som i kombination med den barske natur harmonerer i en fuldendt og anderledes oplevelse. I de små fiskerlejer indbyder restauranterne til at prøve det traditionelle køkken af nyfangede råvarer. Her findes en lang række fantastiske restauranter og mange hyggelige kystbyer. Der gemmer sig mange hemmeligheder langs kysten såsom nogle imponerende strande, hvoraf den ene er en af Spaniens mest spektakulære, samt flere smukke og spændende seværdigheder, som ikke alle finder vej til.

Dag 6 og 7: Ribera Sacra

Overnatning: Charmerende vingård og hotel midt i Ribera Sagra-området.

Turen mod det smukke Ribera Sacra-område vil du blandt andet opleve en af Spaniens bedst bevarede romerske bymure. 

Ribeira Sacra-området, er især kendt for sin naturlige skønhed og i de senere år for sin rødvinsproduktion – her kan et par af de bedste bodegaer kan besøges. 

Floden Sil snor sig smukt gennem de op til 500 meter dybe grønne kløfter, som rejser sig stejlt på begge sider. En sejltur på floden er en oplevelse og her forstår man de svære betingelser for den lokale vinproduktionen. Fra sejlturen kan man også se de bemærkelsesværdigt mange klostre, som ofte skjult på afsides skråninger og i de dybe skove – og som har givet navn til området, som betyder ”den hellige flodbred”. Den medfølgende guidebog beskriver hvorledes du finder disse prægtige klostre.

Dag 8: Hjemrejse

Hjemrejse fra Porto

 
Pris information

fra 7.490 DKK/pers. Per person i delt dobbeltværelse.

Tillæg for enkeltværelse:1.500 DKK

Inklusiv
  1. 7 x overnatning i dobbeltværelse på hoteller nøje udvalgte efter beliggenhed, kvalitet, service og autentisk charme.
  2. 7 x morgenmad.
  3. Fly København til Porto t/r - inkl. 1 stk check-in bagage p.p.*.
  4. Billeje alle dage - kategori: Ford Fiesta, Renault Clio el. lignende (inkl. fri kilometer, skatter, afgifter og basisforsikring).
  5. Sejltur på floden Sil.
  6. Vinsmagning (Rias Baixas/Albariño).
  7. Udførlig rejseguide med anbefalinger, rejserute, kørselsvejledninger til hoteller, vejkort mv.
  8. 24/7 nødtelefonnummer.
  9. Afgifter, skatter.
Muligt/Valgfrit
  1. Gør din rejse personlig: Udvid opholdet, tilføj spændende og autentiske oplevelser mv.
  2. Billeje: Sig til såfremt du ønsker en anden bilkategori.
  3. Forlængelse af ophold i eks. Madrid, León eller Bilbao kan arrangeres.
  4. Prisen inkluderer 1 Spain is More rejseguidebog pr. 4 rejsende. Såfremt du ønsker at tilkøbe én eller flere ekstra eksemplarer, kan dette gøres ved bestilling. Pris 20€/stk eller 30€/stk ved bestilling senere end 6 uger før afrejse.
  5. Afbestillingsforsikring fra Gouda: 6 % af rejsens pris (kan tilvælges ved bestilling). Læs mere her.

Rejseerfaringer fra vores gæster

Tilføj unikke oplevelser til din rejse
Sitemap| Bestilling af rejse| Spørgsmål| Links| Rejsebetingelser| Rettigheder| Kontakt Sikker betaling med: Pago seguro con tarjeta de crédito / débito y Paypal