
Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik
2025-05-14
Når du planlægger en pilgrimsvandring til Santiago de Compostela, melder spørgsmålet sig hurtigt: Hvor lang er Caminoen egentlig? Svaret er, at der findes ikke én Camino, men mange forskellige – og de varierer meget i længde, sværhedsgrad og hvor lang tid, det tager at gå dem. I denne artikel får du overblik over de mest populære ruter, deres længde i kilometer, hvor langt man typisk går om dagen, og hvor lang tid det tager at gennemføre dem. Så bliver det lettere at finde den Camino, der passer til dit tempo, dine ønsker – og din kalender.
Det afhænger helt af, hvilken rute du vælger. Her er en oversigt over de mest populære Camino-ruter og deres samlede længde:
Rute |
Distance (km) |
Estimeret varighed (dage) |
Den franske rute | 780 | 30-40 |
Nordruten | 820 | 35-45 |
Den oprindelige rute | 365 | 12-18 |
Den portugisiske rute | 240-260 | 10-14 |
Den engelske rute | 118 | 5-7 |
Finisterreruten | 87 | 3-5 |
I princippet er længden på hver enkelt Camino ikke det vigtigste. Alle ruter kan tilpasses præcis den tid, du har til rådighed. Selvom Camino del Norte fx er over 800 km lang, skal du ikke lade dig afskrække. Vi kan sagtens arrangere en kort 4-dages tur for familien eller rejsevennerne – eller en 2-ugers tur, hvis du og eventuelt en rejsepartner ønsker en længere oplevelse.
Hvis du året efter ønsker at fortsætte, tilrettelægger vi den næste tur, præcis derfra hvor du slap. Måske starter du med at ende i Santiago – måske begynder du fra ruten første dag. Vælger du at vandre Caminoen over flere omgange og til sidst afslutter i Santiago, er dit pilgrimsbevis lige så gyldigt, som hvis du havde gået det hele på én gang.
De fleste pilgrimme går 20–25 km om dagen, hvilket svarer til omkring 5–7 timers vandring. Nogle foretrækker kortere etaper for at få tid til at nyde omgivelserne og tage pauser, mens andre går længere stræk på op til 30–35 km.
Hos Spain is More tilbyder vi på flere Camino-ruter mulighed for kortere dagsetaper. Det er dog sjældent muligt at gå under 15 km i flere dage i træk, men vi tilpasser ruterne, så du kan få etaper på 15–20 km, og indimellem endnu kortere.
Det afhænger både af ruten og dit tempo. Og husk: Du behøver ikke gå hele ruten på én gang! Mange af vores gæster vælger fx at gennemføre Camino Francés over 3–5 år, alt efter hvor meget tid de har til rådighed.
Her er nogle gennemsnitlige tidshorisonter:
Camino Francés (780 km): 5–6 uger
Camino Portugués (ca. 240 km fra Porto): 10–14 dage
Camino Inglés (118 km): under 1 uge
Camino Primitivo (365 km): 2–3 uger
Camino Finisterre (87 km): 4–6 dage
Mange vælger også blot at gå de sidste 100 km på Camino Francés – fx fra Sarria til Santiago – hvilket kan klares på 5–7 dage og giver ret til det officielle pilgrimscertifikat, Compostelaen.
Se vores tilpassede Camino-forslag her.
Ja, det er helt normalt at gå Caminoen alene – og for mange er det netop en del af oplevelsen. Ruterne er godt skiltede, og hver dag møder du andre pilgrimme. Sikkerheden er høj, og infrastrukturen er bygget til både solorejsende og grupper. Mange, der går alene, beskriver Caminoen som en rejse ind i sig selv – med plads til ro, refleksion og natur, men også med mulighed for fællesskab og nye venskaber undervejs.
Det afhænger af, hvad du søger. Hvis du gerne vil vide mere, har vi skrevet en separat artikel om Hvilken Camino skal jeg vælge?
Her er et hurtigt overblik:
Camino Francés – den klassiske rute med kultur, fællesskab og historie
Camino del Norte – rå natur langs havet og færre mennesker
Camino Primitivo – smuk, bjergrig og fysisk krævende
Camino Portugués – kortere afstande, god infrastruktur og mildt klima
Camino Inglés – rolig og kort rute med historiske landsbyer
Camino Finisterre – oplagt som spirituel afslutning ved “verdens ende”
Caminoen er ikke bare én vej – det er et helt netværk af stier med hver sin karakter og charme. Uanset om du har 5 dage eller 5 uger, og om du søger ro, natur eller fællesskab, så findes der en Camino for dig.
Hos Spain is More hjælper vi dig gerne med at finde den rute, der matcher dine ønsker og behov. Vi tilbyder rådgivning og skræddersyede rejser på alle de store ruter – tilpasset netop dit tempo og din oplevelse.
Tilbage