ES: (+34) 518 888 465
UK: (+44) 020 81 44 37 11
USA: (+001) 347 480 1050
IRELAND: (+353) 766 805 902
DA: (+45) 36 98 08 63
DE: (+49) 3222/1098400
SE: (+46) 844 68 10 14
BE: (0032) 380 809 30
NL: (+31) 858 883 565
NORGE: (+47) 239 607 02
E:info@spainismore.com
Min ferie

Aktiv ferie i Nordspanien med fire sjove udfordrende aktiviteter

Oplev verden under jorden, vandring i floder, surf på smukke strande etc.

Beskrivelse

Denne herlige kør-selv-rejse arrangeres med række spændende, sjove, fascinerende og måske endda helt uprøvede aktiviteter som omdrejningspunkt, i den herlige og ofte finurlige natur, som kendetegner Nordspanien. Aktiviteterne kan ændres og sammensættes efter ønske og sværhedsgrad. De foreslåede aktiviteter giver oplevelser til enhver, både under jorden (hulevandring), i floden (barrancos), på vandet (surf og kano/kajak). Vi har brug lang tid på at sikre os, at vi benytter de bedste instruktører, således du får den helt rigtige oplevelse. 

En aktiv ferie kombineret med Nordspaniens fantastiske gastronomi, gode vine, de kulturelle oplevelser og ikke mindst den imponerende natur, gør denne ferie en uforglemmelig oplevelse.

Andre Rejser
  • Pris
    fra 8.700 DKK/pers.
  • Dage
    8 dage / 7 overnatninger
Detaljeret rejseplan
Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1: Ankomst til Bilbao

Ankomst til Bilbao. Overnatning på 4-stjernet hotel i centrum af Bilbao. Turen inkluderer adgang til Guggenheimmuseet, som der nærmest er obligatorisk at besøge. Dernæst kan Bilbaos gamle bydel, fyldt med pinxcos-barer (tapasbarer), og den smukke promenade langs floden opleves.

Dag 2: Bilbao

Bilbao er en af de vigtigste byer i Baskerlandet. Sammenlignet med det aristokratiske San Sebastian, har Bilbao altid været betragtet som den grimme, industrielle søster. Tingene ændrede sig, da Bilbao blev valgt som hjemsted for det storslåede, moderne og futuristiske Guggenheim museum.

Dag 3 - 5: Picos de Europa (Hulevandring og Barrancos)

Turen går dybt in i bjergkæden Picos de Europa til et fantastisk bjerghotel omgivet af smukke bjergtinder. 

Inden du kommer så langt, gøres dog holdt ca. 1 times kørsel fra Bilbao, hvor turens første aktivitet foregår, hulevandring: 


Hulevandring er en ganske unik oplevelse, hvor man kommer dybt ind i de enorme drypstenshuler. Langt længere end turisterne kommer og langt længere end der er stier, lys og tørt. I våddragt og med pandelampe følger af en guide jer gennem den underjordiske flod, hvor det til tider er nødvendigt at stole fuldt ud på hinanden og hoppe direkte ud i mørket. Her indgår typisk også lidt rappelling og klatring i denne disciplin. En unik oplevelse som ikke findes lige mange andre steder i verden.  


På køreturen mod hotellet i Picos de Europa rejser fantastiske klippeformationer sig højt og imponerende på begge siden af vejen og den sideløbende flod og man lukkes ind i en naturskøn verden omgivet af høje bjerge, idylliske landsbyer og et fantastisk landkøkken. 

Hotellet er et ideelt udgangspunkt til at besøge områdets seværdigheder og til at udforske de spændende aktiviteter som området byder på. Dagen efter er det tid til turens anden aktivitet, barrancos:


Barrancos er altid en af favoritterne blandt vores gæster. Du vælger selv om niveauet skal være let, middel eller svær alt imens du bevæger dig gennem små floder, klatrer på bjergsiderne eller hopper i små naturlige pools, formet af floden. Du bliver fulgt af en af områdets bedste guides, som nok skal sørge for at du kommer helskindet igennem (3-4 timer).


Der er uanede muligheder for vandring på alle niveauer i løbet af opholdet i bjergene. Nær hotellet findes en gondol-bane, som fører dig højderne, hvorfra udsigten er betagende og hvorfra der er masser af spændende vandreruter.

Dag 5 - 7: Llanes (Kayak/Kano og Surf)

Turen går tilbage til den smukke grønne frodige spanske nordkyst. Du overnatter i en af de hyggeligste kystbyer, Llanes, på det dejligt hotel i centrum af byen.

Mellem skovene, de idylliske fiskerlandsbyer og de barske klippeformationer findes nogle af Spaniens bedste strande. Her findes et utal af spændende muligheder for sightseeing uanset interesse, hvilket Spain is More vil guide dig kyndigt igennem ved hjælp af den guidebog du modtager før afrejse.

På grund af nærheden til bjergene er området gennemstrømmet af en række floder, som er ideelle for kajak- eller kanoturer. Denne tur inkluderer en kano eller kajaktur på en af de smukkeste floder i området.


En kano- eller kajaktur er en klassisk aktivitet, som altid er spændende og hyggelig for både børn og voksne. Det er en glimrende anledning til, at komme væk fra vejene, medbringe madpakken og nyde landskabet, roen og slappe af på færden gennem dale og skove på rolige floder. Som regel er turen uden guide, men inklusiv afhentning og tilbagekørsel efter turen. I juli og august kan der være mange på floden og dette tidspunkt er derfor mindre fredfyldt end årets andre måneder.


Nordspaniens bølger er verdenskendste, og selvfølgelig skal man prøve kræfter med dem. Såfremt vind og vejr tillader er turens sidste aktivitet et 2 timers surfkursus på dit niveau.


Surf-folk fra hele verden, valfarter hertil når sæsonen nærmer sig for at føle suset på de ideelle bølger. Enkelte strande er legendariske surfstrande og vi kan lave kurser for enhver smag og på ethvert niveau. Instruktørerne er typisk fra andre lande, da de tjener til opholdet som ”surf-bums” ved at ernære sig lidt som surfinstruktør. Men de brænder for det og på den måde får man et lille indblik i den autentiske surfkultur. Ønsker du et kursus på højt niveau afhænger udfordringen selvfølgelig af vejr og vind.


 

Dag 8: Hjemrejse fra Bilbao
 
Pris information

fra 8.700 DKK/pers. (ved to personer i db.værelse)

Tillæg for enkeltværelse:1.400 DKK

Inklusiv
  1. 7 x overnatning i dobbeltværelse på nøje udvalgte hoteller efter beliggenhed, kvalitet, service og autentisk charme.
  2. 7 x morgenmad.
  3. Fly København/ Billund/ Aalborg/ Hamburg til Bilbao t/r - inkl. 1 stk check-in bagage p.p.*
  4. Billeje alle dage - kategori: Ford Fiesta el. lignende (inkl. fri kilometer, skatter, afgifter og basisforsikring). Opgradering ved over 3 pers.
  5. 4 multi-adventure aktiviteter (Hulevandring, Barrancos, Surf-kursus, Kano el. Kajak)**.
  6. Entre Guggenheim.
  7. Udførlig Spain is More rejseguide med anbefalinger, rejserute, kørselsvejledninger til hoteller mv.
  8. 24/7 nødtelefonnummer.
  9. Skatter og afgifter.
  10. *Med mindre andet er specificeret i tilbuddet. Vægt afhænger af flyselskab (typisk mellem 20 og 23 kg.). 
  11. **Disse aktiviteter er vejledende og kan mod evt. pristillæg ændres til andre aktiviteter. 
Muligt/Valgfrit
  1. Gør din rejse personlig: Udvid opholdet, tilføj spændende og autentiske oplevelser mv.
  2. Billeje: Sig til såfremt du ønsker en anden bilkategori.
  3. Prisen inkluderer 1 Spain is More rejseguidebog pr. 4 rejsende. Såfremt du ønsker at tilkøbe én eller flere ekstra eksemplarer, kan dette gøres ved bestilling. Pris 20€/stk eller 30€/stk ved bestilling senere end 6 uger før afrejse.
  4. Afbestillingsforsikring fra Gouda: 6 % af rejsens pris (kan tilvælges ved bestilling). Læs mere her.

Rejseerfaringer fra vores gæster

Tilføj unikke oplevelser til din rejse
ATV / Quads

ATV / Quads

fra 65 DKK/pers.

Bjergklatring

Bjergklatring

fra 40 DKK/pers.

Via Ferrata

Via Ferrata

fra 55 DKK/pers.

Sitemap| Bestilling af rejse| Spørgsmål| Links| Rejsebetingelser| Rettigheder| Kontakt Sikker betaling med: Pago seguro con tarjeta de crédito / débito y Paypal