Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Oplev middelalderens magi i hjertet af Spanien
-
fra6.990 DKK/pers.
- 620 Km
- 8 overnatninger
- Sværhedsgrad
iOBS : ingen steder, på nogen Camino, vandres/cykles langs stejle klippesider!
1: Meget let. Flad og uden nævneværdige stigninger. Gode og oftest brede stier.
2: Let. Flad med enkelte stigninger. Gode og ofte brede stier
3: Medium. Lettere kuperet, evt. længere afstande mellem servicefaciliteter/byer. Gode, af og til smalle stier.
4: Medium/Hård. Længere, stejlere stigninger, eventuelt med få servicefaciliteter/byer. Gode, af og til smalle stier.
5: Hård. Lang(e) stigning(er), evt. få faciliteter. Meget kuperet. Gode, af og til smalle stier.- Natur
- Modtag Tilbud
Fx. 8-dages luksusophold på 4 fantastiske Parador hoteller omkring Madrid
Tag med på en uforglemmelig rejse gennem de historiske byer omkring Madrid, hvor udenlandske turister sjældent kommer, men hvor den ene overraskelse efter den anden ligger på lur. Området omkring Madrid er en sand skattekiste af kultur- og naturoplevelser, som afspejler Spaniens rige og fascinerende historie. Her finder du bl.a. de gamle UNESCO-bevaringsværdige byer Segovia og Toledo, der engang var hjemsted for Spaniens kongelige hof, og hvor historiens vingesus kan mærkes i hver eneste gade.
På denne rejse vil du bo på nogle af Spaniens mest imponerende Parador-hoteller, som er indrettet i gamle borge og slotte, hver med sin egen unikke historie. Segovia Alcázar-slot der siges at have inspireret Walt Disney til designet af hans berømte Disney-slot, er blot én af de mange arkitektoniske perler, du vil opleve på din rejse.
I de historiske perler Chinchón og Sigüenza træder du ind i et eventyrland, hvor de smalle brostensbelagte gader nærmest kalder på riddere i rustninger og adelige i storslåede klæder. Opholdene i disse byer krydres yderligere af dine fantastiske hoteller – et gammelt kloster og en middelalderborg, begge nu omdannet til imponerende 4-stjernede hoteller. Her får du ikke blot en overnatning, men en autentisk tidsrejse til Spaniens glorværdige fortid, hvor historie og luksus mødes i perfekt harmoni.
Hele turen er en kulinarisk oplevelse, hvor du vil få smagt på de lækreste lokale retter, som du vil drømme om længe efter. Hver af de fire destinationer byder på en markant variation i tradition, gastronomi og kultur, hvilket gør rejsen både spændende og mangfoldig. Med Spain is More's guidebog i hånden er du sikret den ultimative oplevelse.
Køreturen mellem byerne kan selvfølgelig klares hurtigt via motorvejen, men langt mere spændende og berigende er det at tage de smukke, snoede landeveje og gøre stop ved de steder, der gør din rejse uforglemmelig.
Hvornår er det bedst at rejse?
Om sommeren kan her blive varmt, rigtig vamt! Forår eller efterår er de helt rigtige tidspunkter til denne rejse. Om vinteren er der større risiko for køligt og ustadigt vejr, men turen er som udgangspunkt muligt hele året.
Spain is More og Parador-hotellerne
Spain is More og Paradores har siden 2010 samarbejdet om at skabe uforglemmelige ferier i Nordspanien. Med Spain is More koster din rejse ikke mere, end hvis du selv arrangerede den, men du får til gengæld ekspertvejledning, nøje udvalgte hoteller, 24/7 nødtelefon og et omfattende rejsemateriale. Vores rejseguide indeholder en lang række anbefalinger og tips, der hjælper dig med at fordybe dig i lokale skikke og traditioner, så du virkelig falder ind og oplever Spanien som en lokal.
Inklusiv
- 8 overnatninger inkl. morgenmad på 4 forskellige 4 stjernede Parador-hoteller*
- Billeje uden bekymring - i kategorien 'Compact' (Seat Leon, Peugeot 308 el. lign) inkl. FULD FORSIKRING, EKSTRA CHAUFFØR og VEJHJÆLP. Billeje kan op- eller nedgraderes efter ønske.
- Spain is More guidemateriale; udførlig digital guidebog på dansk med div. anbefalinger, rejserute, vejledninger til hoteller mv.
- 24/7 nødtelefon.
- Skatter og afgifter.
* På billederne ses, at flere hoteller har pool. Udendørs pools er som regel kun åbent i perioden 15. juni til 15. september.
Ej inklusiv
- Flyrejsen t/r Madrid. Vi inkluderer gerne flyrejse, hvis det ønskes (se FAQ-afsnittet herunder).
- Enkeltværelsetillæg er med eventuel mertillæg for billeje, hvis personen rejser alene.
Muligt/Valgfrit
- Flyrejsen t/r Madrid kan tilkøbes, eller bestilles selvstændigt. Spørg om tilbud på flyrejse, hvis det ønskes inkluderet i prisen.
- Muligt med tilkøb af halvpension. Pris 35€/person/overnatning. Halvpension er på Parador-hotellernes berømte restauranter, og inkluderer 3 retters menu, uden drikkevarer.
- Opgradering af billeje muligt efter anmodning. Spain is More tilbyder nævnte betingelser gennem biludlejningsselskabet Enterprise.
- Tilføj overnatning i Madrid eller ændringer i ruten er muligt efter ønske.
- Afbestillingsforsikring. Koster 7% af rejsens pris og kan tilføjes i forlængelse af evt. accept af tilbud. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Læs mere om afbestillingsforsikring her.
- Rejseforsikring. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforskring, for vejledning omkring forsikringstype kontakt Gouda eller din salgskonsulent i Spain is Mores. Du kan klikke ind her og købe en rejseforsikring. Overvej evt. en års-rejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring.
Oplev middelalderens magi i hjertet af Spanien
Modtag Tilbudfra6.990 DKK/pers.Tillæg for enkeltværelse: 1.600 DKKDagsprogram
Oplev middelalderens magi i hjertet af Spanien
Detaljeret rejseplan (se alle dage )Dag 1 & 2: Sigüenza
Rejsen begynder i Sigüenza, hvor du overnatter midt i historien - på byens imponerende middelalderborg, som nu er Parador-hotel. Her kan du fordybe dig i områdets rige historie og nyde det lokale køkken, hvor især retter med vildt kød er i fokus. Med Spain is Mores nøje udvalgte ruter får du den bedste oplevelse af både byens og områdets historiske arv.
Grundet renovering af Paradorhotellet i Següenza, vil der for rejser i perioden Oktober 2024 - Maj/Juni 2025 blive tale om ophold på enten andet hotel i Sigüenza, eller ophold på Parador hotel i byen Alcalá de Henares.Dag 3 & 4: Segovia
Turen går videre til Segovia, en by kendt for sin imponerende romerske akvædukt og majestætiske Alcázar-slotsbygning. Nyd to nætter på det lokale Parador-hotel, hvor du kan opleve byens enestående køkken, herunder den berømte 'stegt pattegris'. Vejen til og fra Segovia er belagt med spændende stop, hvad angår såvel gastronomi som kultur, som vi beskriver i det medfølgende materiale.
Dag 5 & 6: Toledo
Videre går turen til Toledo, en by med en rig historie, hvor kristen, jødisk og muslimsk kultur mødes. Overnatning på Parador-hotellet med spektakulær udsigt over floden Tajo og byens historiske centrum. Her vil du blive forført af byens gastronomi, især de traditionelle marcipan-specialiteter. Vi hjælper dig med at finde de bedste ruter til at udforske byens mange kirker, klostre og smalle gader.
Dag 7 & 8: Chinchón
Derefter går turen til Chinchón, en charmerende landsby kendt for sin unikke Plaza Mayor og sin berømte anislikør. Parador-hotellet var engang et kloster, og her nydes områdets rustikke køkken, præget af lokalt producerede vine og retter tilberedt over åben ild. Vi sørger for, at du oplever den autentiske atmosfære i denne historiske landsby.
Dag 9: HjemrejseAndre lignende rejser
Se alle Camino pilgrimsrejser
Camino del Norte (Santander - Gijón)
Kilometervis af sandstrande, badebyer, historie og naturfænomener udgør Camino del Norte's midteretaper
9 overnatninger inkl. fly m.m.
fra 11100 DKK/pers.
Camino del Norte (Hondarribia - Santander)
Caminovandring langs den magiske nordkyst - de første 12 etaper
13 overnatninger inkl. fly m.m.
fra 12200 DKK/pers.
Camino Francés (St-Jean-Pied-de-Port - Logroño)
Pilgrimsvandring fra Frankrig, over Pyrenæerne til Riojas vinmarker
8 overnatninger, inkl. fly m.m.
fra 9450 DKK/pers.
Camino del Norte på cykel (Gijon-Santiago)
Fantastisk cykelrejse langs den Grønne Kyst - sidste del af Camino del Norte
8 overnatninger inkl. fly m.m.
fra 12600 DKK/pers.
Hvad siger vores kunder
Vores blog
Din personlige rejseguide til Nordspanien
Sådan fungerer Spain is More’s digitale og trykte guidemateriale
Se flere blogindlæg
Caminovandring gennem historien Nordspaniens kultur og gastronomi
Det nordlige Spanien tiltrækker hvert år et stigende antal rejsende – ikke mindst på grund af den legendariske pilgrimsvandring Camino de Santiago.
Overvejer du at vandre eller cykle Caminoen?
Camino Lebaniego, Camino San Salvador, Camino dos Faros, Camino De Santiago con niños