Spain is More tilbyder dig muligheden for at vandre denne billedskønne rute langs den spanske nordkyst til Santiago de Compostela. Dette turforslag går fra Avilés i Asturien til Santiago de Compostela i Galicien - i alt 285 km.
Caminoen fra Avilés er en rute gennem en tyndt befolket men meget smuk del af Spanien. Antallet af udenlandske turister er få men de små fiskerlandsbyer og den overdådige natur vil giver et unikt indblik i et anderledes og langt mere ukendt Spanien end du sikkert forestiller dig på forhånd.
Avilés er en smukt beliggende og moderne storby, med en hyggelig og atmosfærefyldt gammel bydel, masser af spændende butikker og selvfølgelig "sidra", som er den lokale stolthed, og som drikkes med stor nydelse i området.
Herefter går turen gennem hyggelige og autentiske kystbyer, selvfølgelig alle med eminente fiskerestauranter. Den klippefyldte kyst gemmer på nogle af de smukkeste strande i Spanien som om sommeren flittigt besøges af de lokale.
Du vil opleve alt fra smukke klostre til en af verdens smukkeste strande (prisen inkluderer kørsel frem og tilbage mellem Ribadeo og Playa de las Catedrales) og altsammen i vanlig Spain is More-stil, hvor du overnatter på dejlige hoteller undervejs, altid med eget bad og toilet - beliggende tæt på caminoen.
Glæd dig til en anderledes og spændende pilgrimsvandring gennem Nordspanien, med havet på din højre hånd og bjergene på din venstre. En oplevelse for livet!
OBS: Det kan lade sig gøre at opdele enkelte etaper såfremt etapen virker for lang eller man kan køre et stykke med det lille smalsporede FEVE-tog, såfremt etaperne skal tilpasses.
På denne pilgrimsvandring opleves etape 23 - 35 af de 35 etaper som udgør Spain is More's Camino-del-Norte pilgrimstur til Santiago de Compostela.
✔ Rejs hver dag fra marts til oktober.
✔ Bagagetransport fra hotel til hotel kan tilkøbes.
✔ Pilgrimspas inklusiv.
✔ Hoteller – altid med eget bad – udvalgt efter placering, service og autentisk charme.
✔ Spain is More's Camino-guidebog med praktiske pilgrimsoplysninger, forslag til pakkeliste, anbefalelsesværdige restauranter, bykort med camino- og hotelplacering, pilgrimspas, gode råd og vejledninger, service-telefon-numre og m.m.
✔ Muligt at kombinere denne tur med andre rejser.
✔ Opdeling af etaperne: Ja, af og til.
✔ Dagstur til Finisterre.