Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Fortryllende 12 dages rundrejse til Nordspaniens perler på historiske Parador-hoteller
-
fra8.400 DKK/pers.
- 1090 Km
- 12 overnatninger
- Sværhedsgrad
iOBS : ingen steder, på nogen Camino, vandres/cykles langs stejle klippesider!
1: Meget let. Flad og uden nævneværdige stigninger. Gode og oftest brede stier.
2: Let. Flad med enkelte stigninger. Gode og ofte brede stier
3: Medium. Lettere kuperet, evt. længere afstande mellem servicefaciliteter/byer. Gode, af og til smalle stier.
4: Medium/Hård. Længere, stejlere stigninger, eventuelt med få servicefaciliteter/byer. Gode, af og til smalle stier.
5: Hård. Lang(e) stigning(er), evt. få faciliteter. Meget kuperet. Gode, af og til smalle stier.- Natur
- Modtag Tilbud
Den nordspanske natur er betagende med grønne, frodige landskaber, dramatiske bjerge og en af Europas smukkeste kyststrækninger, afbrudt af sandstrande i verdensklasse. Regionen byder desuden på en unik gastronomi og kulturel mangfoldighed, der gør enhver rejse hertil uforglemmelig.
Klar til en oplevelse udover det sædvanlige? Hotellerne, hvor du overnatter, er en del af oplevelsen - og de bidrager alle med deres del til den nordspanske historie. Seks smukke og fortryllende Parador-hoteller danner rammen om denne rundrejse blandt Nordspaniens største og smukkeste seværdigheder. Oplev alt fra det moderne til det forhistoriske, fra smukke bjerge til lækre sandstrande, fra den grønne kyst til det ofte afsvedne bagland, og læg dertil Spaniens verdensberømte gastronomi. Denne tur tager dig gennem fem af Spaniens bedste gastronomiske regioner, hvor du tydeligt vil mærke forskellen i kulturen, både på menukortet og i dagligdagen.
Rejsen begynder på det smukke Parador i Limpias, et ideelt udgangspunkt når det maleriske Nordspanien, med dens mangfoldighed af oplevelser, skal udforskes. Fra den historiske charme i Santillana del Mar til det majestætiske Fuente De, kombinerer denne rejse naturskønhed, kultur og arkitektur på enestående vis. I León venter en by rig på historie og kulturarv, og i Santo Domingo de la Calzada opdager du pilgrimshistoriens dybder. Videre til Hondarribia, en by med ældgamle mure og en rig fortid.
Hvert stop på denne rejse byder på sine egne unikke højdepunkter, og du vil bo på eksklusive Parador-hoteller, som hver især er en integreret del af Spaniens kulturarv. Denne tur er en dybdegående opdagelse af Nordspaniens mangfoldige skatte, ikke blot en ferie, men en rejse gennem historie og kultur.
I denne blog kan du læse om tre af de inkluderede Parador hoteller
Hvornår er det bedst at rejse?
Fra ultimo april til medio oktober, er det optimale tidspunkt til denne fantastiske rundrejse. Om sommeren kan der blive varm på sydsiden af bjergene, hvor du har enkelte nætter, men da området ligger højt, bliver aftenerne kølige. Langs kysten er sommervejret som regel meget behageligt. Vinteren kan være kølig med ustadigt vejr, men som regel med mange solskindstimer.
Spain is More og Parador-hotellerne
Spain is More og Paradores har siden 2010 samarbejdet om at skabe uforglemmelige ferier i Nordspanien. Med Spain is More koster din rejse ikke mere, end hvis du selv arrangerede den, men du får til gengæld ekspertvejledning, nøje udvalgte hoteller, 24/7 nødtelefon og et omfattende rejsemateriale. Vores rejseguide indeholder en lang række anbefalinger og tips, der hjælper dig med at fordybe dig i lokale skikke og traditioner, så du virkelig falder ind og oplever Spanien som en lokal.
Inklusiv
- 12 overnatninger inkl. morgenmad på 6 forskellige 3-4 stjernede Parador-hoteller*
- Billeje uden bekymring - i kategorien 'Compact' (Seat Leon, Peugeot 308 el. lign) inkl. FULD FORSIKRING, EKSTRA CHAUFFØR og VEJHJÆLP. Billeje kan op- eller nedgraderes efter ønske.
- Spain is More guidemateriale; udførlig digital guidebog på dansk med div. anbefalinger, rejserute, vejledninger til hoteller mv.
- 24/7 nødtelefon.
- Skatter og afgifter.
* På billederne ses, at flere hoteller har pool. Udendørs pools er som regel kun åbent i perioden 15. juni til 15. september.
Ej inklusiv
- Flyrejsen t/r Bilbao. Vi inkluderer gerne flyrejse, hvis det ønskes (se FAQ-afsnittet herunder).
- Enkeltværelsetillæg er med eventuel mertillæg for billeje, hvis personen rejser alene.
Muligt/Valgfrit
- Flyrejsen t/r Madrid kan tilkøbes, eller bestilles selvstændigt. Spørg om tilbud på flyrejse, hvis det ønskes inkluderet i prisen.
- Muligt med tilkøb af halvpension. Pris 35€/person/overnatning. Halvpension er på Parador-hotellernes berømte restauranter, og inkluderer 3 retters menu, uden drikkevarer.
- Opgradering af billeje muligt efter anmodning. Spain is More tilbyder nævnte betingelser gennem biludlejningsselskabet Enterprise.
- Tilføj overnatning i Bilbao eller San Sebastian eller ændringer i ruten er muligt efter ønske.
Fortryllende 12 dages rundrejse til Nordspaniens perler på historiske Parador-hoteller
fra8.400 DKK/pers.Tillæg for enkeltværelse: 2.800 DKKDagsprogram
Fortryllende 12 dages rundrejse til Nordspaniens perler på historiske Parador-hoteller
Detaljeret rejseplan (se alle dage )Dag 1-2: LimpiasDu ankommer til Bilbao, kendt for sin stemningsfulde atmosfære, delikate pinchos og det imponerende Guggenheim-museum. Selvom Bilbao ikke har et Parador-hotel, er det muligt at forlænge opholdet med en eller to ekstra overnatninger.
Når bilnøglerne er udleveret, er du klar til at udforske Nordspaniens højdepunkter. Afhængig af dit ankomsttidspunkt, kan en gåtur i Bilbao anbefales. Vores medfølgende guidemateriale inkluderer en anbefalet rute, der giver dig et bredt indtryk af byen og kan fuldføres på et par timer.
Det første Parador-hotel, hvor du tilbringer din første overnatning, ligger i smukke naturomgivelser, en smule tilbagetrukket fra nordkysten og de berømte badestrande. Nærliggende byer er et besøg værd og tilbyder smukke vandreture, fremragende gastronomi og spændende sightseeing. Vores guidemateriale fremhæver, afhængig af vejret, humøret og dine interesser, hvor turen kan eller bør gå hen. En perfekt start på rejsen!
Dag 3-4: Santillana del MarFra en hyggelig landsby til en anden, Santillana del Mar topper ofte listerne over Spaniens smukkeste landsbyer. Denne idylliske lille by byder på historiske gader, paladser og herregårde. Den maleriske by rummer også flere museer, herunder Arte Religioso Regina Coelli, som er et besøg værd.
I nærheden finder du de berømte Altamira-huler med deres forhistoriske malerier. Området byder på mange spændende besøgsmål, herunder verdensberømt arkitektur, imponerende naturparker og et utal af fantastiske strande. Gode råd og vejledning til en smuk og interessant køretur i området findes i guidematerialet.
Dag 5-6: Picos de Europa og Fuente DeFuente Dé er beliggende midt i den smukke bjergkæde Picos de Europa, idyllisk omgivet af stejle klipper, der rejser sig hundredevis af meter omkring det malerisk beliggende Parador-hotel.
Kendt for sin kabelbane, transporterer Fuente Dé dig på kun 4 minutter til en højde af 1823 meter, direkte ind i hjertet af Picos de Europas mest imponerende bjergmassiver. Her er stilhed, udsigt og natur i fokus. Der er utallige muligheder for vandring, som vi deler i vores guidemateriale.
Ud over vandring og natur er flere landsbyer i dalen et besøg værd, herunder Santo Toribio de Liébana-klosteret, et vigtigt katolsk helligsted. Dette romersk-katolske kloster er et af fem steder i romersk-katolicismen, sammen med Rom, Jerusalem, Santiago de Compostela og Caravaca de la Cruz, der har privilegiet at udstede evige aflad.
Dag 7-8: LeónIgen skifter landskabet radikalt. Fra bjergene køres ind i landet, til højsletten, og den historiske middelalderhovedstad, León. På vejen hertil kan man slå et smut forbi de hellige søer i Covadonga, hvor Spanien blev født. I León ligger et af de smukkeste Parador-hoteller i Spanien, som er en seværdighed i sig selv. Stedet har både været brugt som fængsel og pilgrimshospital, og er i dag et af de historiske paradorhotellers bedste og nyeste, da det stod færdig efter en gennemgribende renovation i 2021.
Romerne grundlagde byen, og navngav den Legio Septima Gemina, 'den 7. legion', forkortet til León. Man er ikke i tvivl om byens romerske indflydelse idet man ser den imponerende bymur, som omgiver den atmosfærefyldte gamle bydel, El Humedo (det våde kvarter).
León byder på masser af gode restauranter, hvor tapas flyder over disken. Udover bymuren og Parador hotellet, er byen berømt for dets imponerende katedral, som man her hævder er Spaniens smukkeste, Antoni Gaudi's palads og San Isidoro, der tjente til hvilested for flere spanske monarker og kongelige. Derfor kaldes det undertiden også for 'Kongernes pantheon'.
Dag 9-10: Caminoen og Santo Domingo de la CalzadaFra León går ruten østpå, langs den berømte pilgrimsrute, Camino de Santiago, hele vejen til Santo Domingo de la Calzada. Undervejs kan der gøres utallige spændende stop. Alt fra udgravninger af imponerende romerske paladser med smukke mosaikgulve, charmerende pilgrimslandsbyer, den imponerende katedral i Burgos og forhistoriske arkæologiske udgravninger. En perfekt dagstur i bil, som ender med et bekvemt stop i den smukke Rioja-region.
Ikke langt derfra, i San Millán de la Cogolla, findes to af Spaniens mest berømte klostre, der også er at finde på UNESCO's kulturarvliste.
Dag 11-12: HondarribiaEfter en dejlig overnatning i Santo Domingo er det oplagt at besøge en eller to af Rioja's smukke vinlandsbyer. Hvis du er interesseret i en vinsmagning, kan dette nemt arrangeres. Nogle af vingårdene i området er arkitektoniske mesterværker, designet af verdenskendte arkitekter, mens andre er historiske og smukt bevarede. Selv hvis du ikke er særligt interesseret i vin, har Rioja stadig meget at byde på. De charmerende gader i vinlandsbyerne kan betage enhver, og regionens hovedby, Logroño, tilbyder alt fra shopping og markeder til hyggelige pinchos-gader.
På vej tilbage mod Baskerlandet passerer man flere historiske landsbyer, heriblandt Oñati, som ligger skjult i bjergene, men er absolut et besøg værd.
Ruten fortsætter til den spansk-franske grænse, hvor en af Nordspaniens skjulte perler, Hondarribia, er beliggende.
Turen afsluttes med 3 overnatninger på et af Parador-kædens smukkeste hoteller, i Hondarribia. Den smukke borg-bygning efterlader ikke meget til fantasien, når man forestiller sig selv som adelig i middelalderen, på vej ned at den majæstætiske trappe, for at modtage gæster ankommet i karet.
Hondarribbia har det hele. Dejlig strand, Frankrig lige foran (man kan sejle derover på 10 min), en smuk by og fantastiske restauranter. En helt naturlig sightseeingtur herfra, er at køre langs Camino-ruten til det verdensberømte mad-makke, San Sebastian. 3 dage til nydelse og ren forkølelse.
Efter den sidste overnatning er der hjemrejse fra Bilbao.
Andre lignende rejser
Camino Lebaniego: 6 dages vandretur til Picos de Europa's hjerte
Havet, landet og bjergene. Med guidebogen i hånden vandres fra havet til Picos de Europa bjergene.
10 dage / 9 overnatninger
fra 7950 DKK/pers.
Bid for bid gennem Nordspanien
8 dages kør-selv ferie - oplev det bedste af Nordspanien langs 'Den Grønne Kyst' og Picos de Europa-bjergene
8 dage / 7 overnatninger
fra 11900 DKK/pers.
Ultimativ Eventyrsrejse: Aktiv Ferie i Nordspanien
Udfordre dig selv med spændende aktiviteter og oplev Nordspaniens skjulte skatte på en helt unik måde
8 dage / 7 overnatninger
fra 8700 DKK/pers.
Galicien: Spaniens hemmelige perle
Oplev det overdådige, smukke og kulinariske spændende hjørne af Spanien
8 dage / 7 overnatninger
fra 10500 DKK/pers.
Hvad siger vores kunder
Vores blog
Nordspaniens bedste Aktive Oplevelser
Nordspanien er et Paradis for Aktive Rejser. Naturen er som skabt til Aktiv Ferie, og skal ferien krydres med lidt ekstra, har vi herunder lavet en liste over de aktiviteter, hvor Nordspanien skiller sig ud som nogle af verdens bedste steder at udøve netop disse.
Pintxos: Hvad, Hvor, Hvordan? Din guide til at opleve San Sebastiáns berømte pintxos
Samt liste over de 10 bedste pintxos-barer i San Sebastián i 2024