Caminoen mellem Pamplona og Logroño
Terrænet efter Pamplona, bliver en del lettere end før Pamplona. Dog kommer den første påmindelse om, at der ikke er helt fladt, umiddelbart efter Pamplona. Undervejs skal flere stigninger passeres, men de flade 'pauser' bliver længere og oftere desto nærmere man når Logroño, hvor vinmarkerne tager over. Det er et herligt stykke at Caminoen, meget varieret landskab og hyggelige landsbyer.
Man passerer flere mindre bodegaer undervejs, hvor man passende kan gøre hold og måske få en rundvisning - og prøvesmagning. Dertil er både Navarra og Rioja kendt for sin gastronomi, hvilket der vil være masser af rigtige gode muligheder for at opleve på denne tur.
Servicefunktionerne er generelt gode med mange mindre byer undervejs.
Caminoen mellem Logroño og Burgos
Terrænet er fra Logroño til Burgos er let, ofte meget tørt og forholdsvis fladt. Caminoen går først gennem vinmarker, så langt øjet rækker. Få kilometer nord for ruten, løber Ebro-floden, hvoromkring nogle af de bedste Rioja-vingårde ligger. Har du tiden, kan det anbefales med en ekstra overnatning i Logroño, til at besøge vinområdet.
Særligt langs den første etape, passeres flere vingårde. Mod syd har man udsigt mod bjergene, hvor (Rio-) Oja-floden har sit udspring. To UNESCO-kulturarv oplevelser ligger ligefor at besøge. Dels klostrene ved Santo Domingo samt de arkæologiske udgravninger ved Atapuerca, umiddelbart øst for Burgos. Hertil selvfølgelig de herlige byer, Logroño og Burgos - den sidste med sin imponerende katedral i centrum af byen. Undervejs ligger Santo Domingo, som en smuk velbevaret og historisk pilgrimsby.
Alt ialt ligger der en lang række oplevelser og venter!
Servicefunktionerne er generelt gode, men der er nu lidt længere mellem landsyberne/byerne. Om aftenen er der altid restauranter på eller i nærheden af hotellet. Ruten går stort set hver dag gennem byer, som har supermarkeder, banker, vaskeservice, butikker og anden mulighed for proviantering.
Caminoen mellem Burgos og León
Terrænet mellem Burgos og León er let og forholdsvist fladt. Den største udfordring kan være solen, varmen og de af og til lidt lange etaper, som dog oftest kan opdeles. Området er tørt, uden meget skygge/træer, men ruten har på mange måder masser af charme, og er bestemt turen værd.
Der er flere små afstikkere til spændede historiske steder, som vi anbefaler i det guidemateriale du modtager før afrejsen.
Servicefunktionerne er ok, men byerne er ofte små. Flere småbyer passeres hver dag, men en hvis frokost-planlægning er vigtig. Om aftenen er der altid restauranter på eller i nærheden af hotellet.
Caminoen mellem León og Sarria
Efter León mærkes det tydeligt at antallet af pilgrimsvandrere stiger, og det er der mange årsager til. Dels er strækningen efter León på mange måder en af de mest interessante, med mange historiske seværdigheder undervejs (af de store; katedralen i León, middelalderbroen i Hospital de Orbigo, Bispepaladset i Astorga, Jernkorset, klostret i Samos og selvfølgelig Santiago de Compostela), massevis af skønne byer, rigtig gode faciliteter og ikke mindst et varieret terræn gennem et smukt landskab.
De Spain is More-gæster, som starter deres pilgrimsvandring i León, tager ofte bussen de først 35 km. til Hospital de Orbigo. Mange vælger også at vandre fra León, hvilket gør turen én dag længere. Har du valgt at gå fra León, er den første etape flad, gennem industri og forstæder de første 10 km. Herefter åbner den enorme slette sig, som følges til Rabanal del Camino, hvorfra terrænet bliver ganske kuperet.
Etapen mellem Villafranca og O'Cebreiro vælger mange at opdele, da denne er lang og relativ hård. Har du ikke tiden til en opdeling, men finder den på dagen for hård, er der gode muligheder for bus og taxi på netop den etape. Med en ekstra overnatning i Molinaseca eller Villafranca, kan man tage en tur til Las Medulas, som er et spektakulært UNESCO-fredet naturområde, hvor romerne i sin tid gravede efter guld.
Caminoen mellem Sarria og Santiago de Compostela
Strækningen gennem Galicien fra Sarria til Santiago er den mest populære og langt mest benyttede camino-strækning, hvilket tydeligt kan mærkes på antallet af pilgrimme. Det kan i særdeleshed have sin charme, at folk fra hele verden går i samme retning, med det samme mål for øje. Sarria er et godt udgangspunkt for Caminoen; en større by med alle nødvendige faciliteter. Herfra er der særligt to rigtig spændende udflugter, dels til det enorme kloster i Samos, hvorfra man kan gå tilbage langs caminoen til Sarria, og dels til Lugo og verdens bedst bevarede romerske bymur.
De første etaper efter Sarria er forholdsvis kuperende, men samtidig nogle af de mest idylliske på hele caminoen. Mange har netop disse etaper som sine yndlingsetaper på caminoen. Man passerer små bondesamfund, med stenhuse, man går langs marker hvor kørerne græsser, og gennem skove hvor man kun hører åens rislen. Naturen undervejs er hovedattraktionen, indtil man når Santiago de Compostela. Denne fantastisk smukke by, som emmer af atmosfære i den gamle bydels kringlede gader.
Det perfekte afslutning på din Camino de Santiago. Servicefunktionerne er generelt rigtig gode.