ES: (+34) 518 888 465
UK: (+44) 020 81 44 37 11
USA: (+001) 347 480 1050
IRELAND: (+353) 766 805 902
DA: (+45) 36 98 08 63
DE: (+49) 3222/1098400
SE: (+46) 844 68 10 14
BE: (0032) 380 809 30
NL: (+31) 858 883 565
NORGE: (+47) 239 607 02
E:info@spainismore.com
Min ferie

Camino Finisterre (Santiago via Finisterre til Muxia)

8 dage, 117 km. Fuldend Caminoen med en smuk vandring til Finisterre og Muxia

Camino Finisterre er en fantastisk camino-rute. Det er den eneste pilgrimsvandring som begynder i Santiago de Compostela, og går mod vest - mod havet, mod 'verdens ende' som romerne kaldte stedet, da det var enden, på den dengang kendte verden. Et magisk sted, med en barsk natur.

Finisterre er den helt rigtige afslutning på turen både fysisk og psykisk, men også religiøst/spirituel og historisk. Her passeres en række interessante kirker, pazos (store galiciske gårde), “cruceiros” (pilgrims kors) samt selvfølgelig utallige “hórreos” (typiske galiciske tørrehuse). 

Det er en rolig rute eftersom de fleste pilgrimme vælger at stoppe turen i Santiago de Compostela. Det regner ofte i denne del af Galicien og morgenerne er ofte disede, men turen til Finisterre, og i særdeleshed hvis du vælge er fortsætte til Muxia, vil give dig mulighed for at opleve noget af det autentiske Galicien, som på mange måder er særpræget og anderledes.

Du kan vælge at stoppe din Camino i Finisterre, og tage tilbage til Santiago, eller, du kan fortsætte en etape længere, til Muxia, langs en af de smukkeste camino-etaper overhovedet. Her kan man lægge vejen forbi den berømte og unikt beliggende kirke, Santuario de Nosa Señora da Barca, som printer sig ind som en af turens højdepunkter.. Kyststrækningen mellem Muxia og Finisterre er en af de smukkeste i Spanien, med masser af lækre sandstrande og små hyggelige landsbyer.

Fra Muxia tages bussen tilbage til Santiago, hvor du har en overnatning inden turen går hjemad. 

OBS! Du skal være opmærksom på, at man ved at vandre Caminoen fra Santiago via Finisterre til Muxia ikke er berettiget til at modtage et pilgrimsbevis, da man ikke går til Santiago. Man får i stedet et andet bevis, som vi beskriver nærmere i guidebogen, som du modtager før afrejse. 

Billeder af vores hoteller langs Camino Finisterre.

Læs også om Caminoen i kajak

Camino Finisterre
  • Pris
    fra 6.250 DKK/pers.
  • Km
    117
  • Dage
    8 dage / 7 overnatninger
  • Sværhedsgrad
    • 1
    • 2
    • 3
    • 4
    • 5
    ? OBS : ingen steder, på nogen Camino, vandres/cykles langs stejle klippesider!

    1: Meget let. Flad og uden nævneværdige stigninger. Gode og oftest brede stier.

    2: Let. Flad med enkelte stigninger. Gode og ofte brede stier

    3: Medium. Lettere kuperet, evt. længere afstande mellem servicefaciliteter/byer. Gode, af og til smalle stier.

    4: Medium/Hård. Længere, stejlere stigninger, eventuelt med få servicefaciliteter/byer. Gode, af og til smalle stier. 

    5: Hård. Lang(e) stigning(er), evt. få faciliteter. Meget kuperet. Gode, af og til smalle stier.
Beskrivelse

Terrænet på Camino Finisterre er forholdsvist let. I starten skal enkelte bakker passeres, men generelt stigningerne lette og, stierne gode og brede. Når man først får øje på vandet lidt før Cee, glemmer man alt om stigninger og terrænændringer, og turen fra Finisterre til Muxia er en af de smukkeste camino-etaper overhovedet - og samtidig en af de mindst benyttede.

Finisterre (“Fisterra” på galicisk) var enden på den kendte verden, indtil Colombus satte en stopper for det. Men deraf navnet, Finis-terrae, verdens ende, som romerne opkaldte stedet. Stedet har gennem århundrede været en symbolsk endestation for mange pilgrimme på deres færd til Santiago. 

Undervejs på den knap 90 km. lange tur fra Santiago til Finisterre, findes flere pilgrimsseværdigheder og dertil en umådelig smuk natur. I særdeleshed, hvis du har vandret flere dage, eller måske uger, i forvejen er det nærmest en åbenbaring i sig selv, at se havet, de smukke fjorde og de kridhvide sandstrande. 
Fyrtårnet i Finisterre, som er endestationen, ligger betagende flot på en stejl klippe, højt hævet over havoverfladen med udsigt over den barske og sagnomspundne kyst, hvor utallige skibe har måttet lide en krank skæbne på de skjulte skær ud for klippekysten. 

På turen til ”verdens ende” passeres flere hyggelige landsbyer, i særdeleshed indbyder fiskerbyerne langs kysten, til frisk fanget fisk og skaldyr på restauranterne i de små idylliske havnemiljøer.

Servicefunktionerne er ok, men antallet af byer er begrænset, således en vis planlægning er nødvendig. Om aftenen er der altid restauranter på eller i nærheden af hotellet. Ruten går næsten hver dag gennem (lands-) byer, som har supermarkeder, banker, vaskeservice, butikker og anden mulighed for proviantering.

Spain is More's Camino-guidebog (som du modtager nogle uger før afrejse) indeholder oplysninger om pilgrimskontorer, anbefalelsesværdige restauranter, kort over alle byer med camino- og hotelplacering, pilgrimspas, praktiske beskrivelser, service-telefon-numre og meget mere som vil gøre din tur langs caminoen til en oplevelse for livet!

Mere information om Santiago - Muxia

Detaljeret rejseplan
Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1.- Ankomst til Santiago

Overnatning på dejligt hotel i Santiago's gamle bydel.

Dag 2.- Santiago de Compostela – Negreira 20 Km

Forholdsvis hurtigt efter Santiago forlades befinder man sig i grønne og lettere bakkede omgivelser. Turen går gennem store skove i landligt terræn.

Afstand: 20 Km

Dag 3.- Negreira – Olveiroa32 Km

Etapen kan opdeles i to, såfremt den virker for lang – alternativt kan kørsel de første ca. 7 km. fra hotellet arrangeres (ca. 10€- betales direkte til chaufføren).

En relativ kuperet etape gennem store skove og idylliske landskaber. Overnatning i autentisk og hyggelig stenlandsby.

Afstand: 32 Km

Dag 4.- Olveiroa – Cee19 Km

Så nås kysten, de store vidder, de hvide strande og esensen af de råvarer (alt godt fra havet) som Galicien er så berømt for i hele Spanien.

Cee er en hyggelig fiskerby med flere gode restauranter og et hyggeligt havnemiljø. Fra Cee kan det efter ønske (tillæg) lade sig gøre at komme på en sejltur gennem fjorden, for at se den storslåede kyststrækningen på afstand.

Afstand: 19 Km

Dag 5.- Cee – Cabo Finisterre17 Km

Det ultimative pilgrimsmål.
Fra Finisterre by er der ca. 3 km. til fyrtårnet (Cabo Finisterre) (etapens længde er inklusiv turen frem og tilbage fra fyrtårnet til byen).

Finisterre er dets berømmelse til trods, en ganske fredelig og ikke speciel turistet by, hvilket i det store hele taler til dens fordel. På mange måder et naturligt sted at afslutte sin pilgrimsvandring, midt i den barske og rå natur – eller midt mellem indbydende sandstrande – øjnene som ser, afhænger vinden som blæser.

Afstand: 17 Km

Dag 6.- Finisterre – Muxia29 Km

På turen langs den imponerende vestkyst opleves en stor nærhed til Galiciens mange uberørte områder. Man får nærmest følelsen af, at være den første heldige turist i verden, som oplever denne kyststrækning. Det er knap tilfældet, men ikke desto mindre er det en herlig vandre- eller cykeltur.

Endestationen i Muxia er kendt for sin kirke, som ligger så tæt på vandet og den barske klippekyst, at den ofte brusebades af havets bølger. Placeringens skønhed kan ingen tage fra den.

Etapen kan opdeles i to etaper efter ønske.

 

Afstand: 29 Km

Dag 7.- Bustur Muxia – Santiago de Compostela

Overnatning i Santiago de Compostela - samme hotel som første nat.

Dag 8.- Hjemrejse fra Santiago

Hjemrejse fra Santiago

 
Pris information

fra 6.250 DKK/pers. Per person i delt dobbeltværelse.

Tillæg for enkeltværelse:1.500 DKK

Inklusiv
  1. 7 overnatning i dobbeltværelse – altid inkl. eget bad/toilet.
  2. 7 x morgenmad.
  3. Fly København/Hamburg - Santiago t/r - inkl. 1 stk check-in bagage p.p.*/**
  4. Spain is More guidebog (1 eksemplar per gruppe af 4 pers. Ekstra eksemplar kan tilkøbes ved bestilling).
  5. Pilgrimspas - se dog betingelser under 'OBS' herover.
  6. 24/7 nødtelefonnummer.
  7. Skatter og afgifter.
  8. *Med mindre andet er specificeret i tilbuddet. Vægt afhænger af flyselskab (typisk mellem 20 og 23 kg.). **Santiago kun fra København og Hamburg. Spørg vedr. rejser fra andre lufthavne.
Ej inklusiv
  1. Korte lokale bus eller taxi transporter, eksempelvis fra lufthavn til lokal bus- eller togstation.
  2. Transport fra Finisterre/Muxia til Santiago. Bus-køreplan inkl. i guidebog. 
Muligt/Valgfrit
  1. Gør din Camino personlig: Udvid opholdet, opdel etaper, tilføj spændende oplevelser mv.
  2. Bagageservice kan tilkøbes. Hvis du tilkøber bagageservice bliver din taske/kuffert fragtet fra hotel til hotel på programsatte vandredage. Pris 350 kr./enhed af max 20 kg.
  3. Prisen inkluderer 1 Spain is More rejseguidebog pr. 4 rejsende. Såfremt du ønsker at tilkøbe én eller flere ekstra eksemplarer, kan dettte gøres ved bestilling (20€/stk.).
  4. Afbestillingsforsikring fra Gouda: 6 % af rejsens pris (kan tilvælges ved bestilling). Læs mere her.

Rejseerfaringer fra vores gæster

Flere rejser Camino Finisterre
Sitemap| Bestilling af rejse| Spørgsmål| Links| Rejsebetingelser| Rettigheder| Kontakt Sikker betaling med: Pago seguro con tarjeta de crédito / débito y Paypal