Caminovandring fra Hondarribia til Bilbao
Spain is More tilbyder dig chancen for at vandre denne billedskønne og alternative pilgrimsvandring langs en af Europas smukkeste kyststrækninger. Camino de Norte byder på nogle af Spaniens smukkeste strande, eminente restauranter, idylliske fiskerlandsbyer og spændende storbyer. Altsammen kombineret med den rå natur langs den til tider barske klippekyst. Den Nordlige Camino vil opfylde et hvert krav til naturoplevelser, fysiske udfoldelser og forkælelse på samme tid.
Den nordlige camino rute (El Camino del Norte) er lige så gammel som den franske camino rute, og i middelalderen foretrak Europas konger og adelige, at ankomme til Santiago af denne vej. Den var mere sikker end den franske Camino, da pilgrimmene her var langt fra krigen mod maurerne, der fandt sted længere mod syd. Ruten følger den Cantabriske kyst, og du vil opleve en af Spaniens smukkeste kyststrækninger på tætteste hold. Ruten er kuperet og til tider ganske krævende, men som regel findes der lettere og gode alternativer på de vanskeligste strækninger. Ruten passerer en perlerække af vidunderlige kystbyer og blandt turens højdepunkter er strandpromenaden og de lækre pinchos (baskiske tapas) i San Sebastian, det verdensberømte Guggenheim museum i Bilbao og de små idylliske fiskerbyer og nærheden til den fantastiske kyststrækning. Ud over den smukke kystlinje og idylliske landsbyer du kan tilføje et unik lokalkøkken, som kan tilfredsstille ethvert ønske hos et gastronomisk sind.
Den nordlige rute er mindre benyttet end den franske rute. Den knappe berømmelse til trods, er ruten naturmæssigt ofte smukkere end den franske med kystlinjen på din højre side, og bjergene på din venstre, som præsenterer fantastiske scenerier næsten hver dag.
Du vil blive indkvarteret på hyggelige hoteller langs ruten, altid med eget bad og toilet, og altid placeret tæt på Caminoen. Hver dag er din morgenmad inkluderet og din egen personlige guidebog vil føre dig komfortabelt og sikkert til næste destination.
Dette er en rute for dem, der ønsker at prøve kræfter med en anderledes og vidunderlig pilgrimsrejse. Hvis du sætter pris fantastiske vandreture, havet og naturen samt ønsker at komme helt tæt på de utallige landsbyer langs ruten, må du ikke gå glip af denne rejse.
På denne pilgrimsvandring opleves etape 1 - 7 af de 35 etaper som udgør Spain is More's Camino-del-Norte pilgrimstur til Santiago de Compostela.
✔ Rejs hver dag året rundt.
✔ Bagagetransport fra hotel til hotel kan tilkøbes.
✔ Pilgrimspas inklusiv.
✔ Hoteller – altid med eget bad – udvalgt efter placering, service og autentisk charme.
✔ Spain is More's Camino-guidebog med praktiske pilgrimsoplysninger, forslag til pakkeliste, anbefalelsesværdige restauranter, bykort med camino- og hotelplacering, pilgrimspas, gode råd og vejledninger, service-telefon-numre og m.m.
✔ Muligt at kombinere denne tur med andre rejser.
✔ Opdeling af etaperne: Kun muligt på nogle gange!