Caminoen mellem Hondarribia og Bilbao
Langs Camino del Norte gennem Baskerlandet, mellem Hondarribia og Bilbao, kan en af Spaniens smukkeste kyststrækninger opleves. Strækningen er kuperet og til tider ganske krævende.
Denne strækning passerer en perlerække af vidunderlige kystbyer og blandt turens højdepunkter er strandpromenaden og de lækre pinchos (baskiske tapas) i San Sebastian, det verdensberømte Guggenheim museum i Bilbao og de små idylliske fiskerbyer og nærheden til den fantastiske kyststrækning. Ud over den smukke kystlinje og idylliske landsbyer du kan tilføje et unik lokalkøkken, som kan tilfredsstille enhver.
Caminoen mellem Bilbao og Santander
Efter Bilbao flader terrænet en smule ud og stigningerne bliver kortere og knap så stejle - dog uden at blive let. Ofte følger Caminoen selve kysten og flere steder er det muligt at gå lange strækninger langs nogle af Spaniens smukkeste strande, med fødderne i vandet. Mellem strandende og klipperne ligger de idylliske fisker- og badebyer, der om sommeren er yderst populære feriedestinationer. Etaperne kan sjældent forkortes væsentligt, hvilket gør niveauet svært at tilpasse den enkelte.
Servicefunktionerne er generelt gode. Om aftenen er der altid restauranter på eller i nærheden af hotellet. Ruten går hver dag gennem byer, som har supermarkeder, banker, vaskeservice, butikker og anden mulighed for proviantering.
Caminoen mellem Santander og Gijón
Strækningen fra Santander til Gijón er et sandt overflødighedshorn af det bedste af Nordspanien - fantastiske badestande, idylliske fiskerbyer, masser af traditioner, smuk natur og historiske monumenter.
Højdepunkterne er mange og oplevelserne autentiske. Maden er i verdensklasse, og naturmæssigt bliver det næppe smukkere. Terrænmæssigt er strækningen meget varieret, dog uden at blive decideret svær. Der er rig mulighed for, de fleste dage, at dele etaperne op, såfremt dette ønskes. Kort sagt kan denne strækning byde på alt det, som man måtte ønske sig af en ferie i Nordspanien.
Caminoen mellem Gijón og Ribadeo
De første etaper efter Gijón/Avilés er en smule kuperede, men enkelte stigninger over 2-3 km. Derefter er udfordringen sjældent bakker, men dale med floder og åer. Alt bliver meget mere landligt og der er længere mellem byerne. Naturen og smuk og varieret, landsbyer er noget at det mest autentiske man finder i hele Spanien.
Modvinden kan gøre strækningen svær, og medvind kan gøre den til en leg. Etapelængderne er opdelt således sværhedsgraden holdes let/moderat - de kuperede etaper er således kortere end de flade. Stigningerne er ikke 'bjerg-stejle', men bakkede og indimellem lange.
Caminoen mellem Ribadeo og Santiago de Compostela
Efter Ribadeo forlades kysten, og denne strækning har ingen etaper langs havet. Strækningen er terrænmæssigt forholdsvis let, ikke fladt, men stigningerne er som oftest korte.
Denne Camino-strækning går gennem et tyndt befolket område, men byder på en række spændende og autentiske oplevelser undervejs. Byerne og i særdeleshed traditionerne vil overraske og gøre denne del til en unik oplevelse.
Stilheden ophører i Arzua, hvor Kystruten og den Franske Camino mødes. Herfra og resten af vejen til Santiago, er der langt flere pilgrimme på ruten.